Shikichi og Tomi forlader deres landsby for at besøge deres voksne børn i Tokyo: Koichi, som er læge med egen praksis, og Shige, som driver en skønhedssalon. Selvom de ikke ses ofte, virker børnene ikke ovenud begejstrede for forældrenes besøg. I et travlt storbyliv har de ikke engang tid til at vise dem rundt i byen. Den eneste, der tager sig tid til forældrene, er Noriko, deres afdøde søns kone.

12-årige Conor har det ikke nemt. Han bliver mobbet i skolen, hans mor er dødeligt syg af kræft, og hans far skal flytte til USA. Hjælpen viser sig i form af et stort takstræ, der en aften river sig selv op med rode og banker på drengens soveværelsesvindue. Ved at fortælle historier, der er fulde af magi og eventyr, hjælper trævæsenet Conor til at finde styrken i sig selv og bearbejde sorgen.

Lindsay Andersons film fra 1963 er en af de sidste af betydning fra perioden omkring "The British New Wave". Den foregår i Nordengland og følger en ung rugbyspiller (Richard Harris), hvis romantiske liv ikke helt er på højde med hans sportspræstationer. Kynisk går han efter at blive stjerne på det lokale hold, men samtidig forhindrer hans vrede natur ham i at komme tæt ind på livet af sin værtinde, som han egentlig gerne så som kvinden i sit liv.

Historien om alenemoderen Adele August og hendes teenagedatter Ann tager sin begyndelse i en lille “nowhere town”, hvor Adele er godt træt af at bo og derfor vil flytte til Beverly Hills. Ann er derimod ked af at skulle flytte fra den øvrige familie og sin fætter Benny i særdeleshed. Men for hendes mor skal der ske noget nyt, og Adele ser meget gerne, at datteren kommer væk fra den lille flække, mens tid er.

For at kunne diagnosticere de psykiske traumer, som hans patienter lider af, får Dr. Paul Novotny den unge Alex Gardner til at gå ind i deres drømme.

Vi følger en familie, der har isoleret sig dybt inde i en skov, fordi en overnaturlig trussel terroriserer verden. Men en dag bliver deres stille tilværelse forstyrret, da en desperat familie søger tilflugt hos dem.

Kort før eksamen begår Sofie selvmord. Hendes bror Christian er overbevist om, at hun inden selvmordet prøvede at fortælle ham noget. Christian og Sofies vennekreds beslutter at fejre midsommeraften i Sverige. Men vennerne har svært ved at finde takten uden Sofie, og langsomt kommer de tættere på en forklaring på Sofies selvmord.