En midaldrende professor, som kommer til USA i tiden efter 2. Verdenskrig. Efter at have fundet arbejde, lejer han et værelse hos en jævnaldrende enke. Han foragter hende fra første øjeblik, men gifter sig alligevel med hende, blot for at komme tættere på hendes knapt 13-årige datter; den forførende og udfordrende Lolita. Professor Humbert og Lolita begiver sig sammen på en rejse gennem USA og gennem passionen, galskaben - og mord!

Kongepingviner danner par ved at synge sig ind i hinandens hjerter. Derfor er det mere end almindelig surt for pingvinen Mumble, da han opdager, at han ikke kan synge. I stedet beslutter Mumble at forsøge at danse sig til opmærksomhed fra sin elskede. Opmærksomhed får han, men ikke på den gode måde. I hvert fald ikke til at begynde med.

Dot (Camilla Belle) er ikke som de andre piger. Hun er døv og passer derfor ikke ind blandt skolens smarte piger, anført af den udspekulerede cheerleader, Nina (Elisha Cuthbert), så hun holder sig derfor mest for sig selv. Da Dot mister sin far, bliver hun nødt til at flytte ind hos sine gudforældre, Olivia og Paul Deer (Edie Falco og Martin Donovan), der også er Ninas forældre. Det viser sig dog snart, at alt ikke er, som det skal være i hendes nye hjem. Deer-familien har nogle mørke hemmeligheder!

I varehuset Super Club stræber alle de ansatte efter at blive udnævnt til "Månedens medarbejder", så de kan få deres billede på væggen i personalestuen. Alle undtagen Zack, verdens største slapsvans, der trods 10 års ansættelse aldrig er nået videre end jobbet som papdreng. Hans modstykke er Vince - øverste kassemedarbejder og vinder af den eftertragtede pris 17 gange i træk. Da de begge får kig på den lækre, nye pige ved kassen, skærpes konkurrencen mellem de to ærkefjender for alvor. Hun er nemlig kun interesseret i mænd, der har været kåret til "Månedens medarbejder".