Den brasilianske instruktør Walter Salles har før gjort sig meget positivt bemærket med film som Central Station og Behind the Sun. Denne gang er emnet den 23-årige medicinstuderende Ernesto "Che" Guevara og hans kammerat Alberto Granados motorcykelrejse gennem Sydamerika i 1950’erne. Manuskriptet bygger på de unges egne dagbøger.

Irland 1920. Det netop overstået valg til det nye irske parlament har givet overvældende støtte til Sinn Fein, med deres ideer om selvstændighed, socialisme og skabelsen af en selvstændig stat. Dette kan den britiske overklasse ikke acceptere, og indsætter 7000 paramilitære styrker, som blev kendt som “black and tans” Damien er netop blevet færdig uddannet som læge, og har fået arbejde i London på et af landets bedste hospitaler. Men da han overvære to episoder af de brutale overgreb som “black and tans” udøver på lokalbefolkningen, ændre han mening og slutter sig til sin bror Teddy, i IRA’s befrielseskamp. IRA vinder frem og briterne giver tilsidst efter og tilbyder irerne en traktat der vil stoppe blodsudgydelserne. Ikke alle er dog enige i at det er frihed man har vundet, og en desperat borgerkrig bryder ud. Damien og Teddy står nu i et kæmpe dilemma som får fatale følger.

Natasha kan ikke finde sin far, så hun overtaler sømanden Chance til at hjælpe. Heldigvis kan Chance karate og det får han brug får, da det afsløres, at Natashas far er blevet dræbt af en gruppe rigmænd, der jager hjemløse for sjov. Snart må Chance og Natasha flygte ind i Louisianas sumpe med de bindegale menneskejægere lige i hælene.

Casey er kok på et af den amerikanske flådes atombevæbnede krigsskibe. Da skibet overfaldes af forbrydere, som vil stjæle atomvåbnene - og alle soldaterne på skibet viser sig at være nogle tøsedrenge - må Casey selv redde kastanjerne ud af ilden.

En notorisk forbryderboss fra en kinesisk gangster-triade er på vej til at møde sin skæbne hos Hong Kongs retsvæsen. Men fangetransporten bliver overfaldet af ukendte forbrydere, og pludselig er hovedpersonen på fri fod. Interpol-agenter og internationale kampstyrker bliver kaldt til den asiatiske gangster-hovedstad. Og sammen med lokalt politi står de foran den ultimative gadekrig i Hong Kongs tætpakkede gader.

Skattejægeren Lara Croft kommer på en livsfarlig opgave, da hun skal opspore Pandoras æske. Legender siger, at alt liv stammer fra denne æske, men at æsken også kan lægge hele jorden øde igen. Under sin jagt på æsken rejser hun til det ene smukke og eksotiske sted efter det andet. Her møder hun adskillige skurke, som også ønsker at få fingre i æsken, bl.a. en skruppelløs terrorist og den kinesiske mafia. Heldigvis er Croft fænomenal på motorcykel, hest og jetski - og samtidig er hun toptrænet, god til kampsport og yderst hurtig på aftrækkeren!