Joker, Animal Mother, Gomer, Eightball, Cowboy og de andre havner i et helvede af en træningslejr, hvor de bliver tværet flade af den skrigende eksercits-instruktør, der betragter de vordende dræbermaskiner som padder, mider eller noget endnu lavere. Handlingen er grum, historien er nådesløs, dialogen er krydret med ætsende humor. Fra basistræningens helvede til mareridtet i Hue i Vietnam står Full Metal Jacket som et filmhistorisk hovedværk.
Krigskorrespondenten Marie Colvin er en stærk og aldeles frygtløs kvinde. Fast besluttet på at vise verden, at krigens største ofre altid er de civile, rejser hun til de farligste steder i verden. Men de mange års reportager fra konfliktområder tager hårdt på Marie, og hun har svært ved at finde sig tilrette i sit civile liv. Og selvom hun ved, det kan koste hende livet, insisterer hun på at tage én sidste rejse til konfliktens kerne.
Da de første bomber falder over Baghdad under Golfkrigen i 1990, er der kun een nyhedsstation tilbage til at rapportere, hvad der sker: CNN. På trods af censur og problemer med udstyr lykkedes det producer Robert Wiener (Michael Keaton) og hans team at levere live nyheder fra Baghdad 24 timer i døgnet. Live from Baghdad fortæller historien om, hvordan de præsterede det. HBO (Sopranos og Six Feet Under) har produceret denne Emmy-nominerede film.
Østtimor, 1975. Indonesien er på vej til at invadere landet og fem journalister fra australsk TV udstationerer sig i grænsebyen Balibo. Da de forsvinder under uklare omstændigheder, rejser krigskorrespondenten Roger East til stedet for at finde ud af, hvad der er sket. Dette bliver optakten til en strid som både Indonesiens og Australiens regering prøver at skjule i årtier...