Nogle år ude i fremtiden er James Howlett, alias Logan eller Wolverine, langsomt ved at blive slået ihjel af sit adamantiumskelet, der før gjorde ham usårlig. Logan bor med sin syge mentor, Charles Xavier, og mutanten Caliban langt ude på bøhlandet, men der bliver alligevel ballade, da en ung pige, Laura, dukker op forfulgt af svært bevæbnede mænd. Laura viser sig at have evner, der forbinder hende til Logan.

Den hårdkogte Los Angeles-detektiv Lew Harper er i pengebekneb, så han siger ja til at finde den rige Elaine Sampsons forsvundne ægtemand. Det lyder som en simpel sag, men snart stifter Harper grundigt bekendtskab med underholdningshovedstadens mørkere sider.

Filmen 'After Yang' foregår i en nær fremtid, hvor en lille families harmoni forstyres, da deres elskede androide-hjælper Yang pludselig bryder sammen.I forsøget på at reparere Yang opdager familiens far, Jake, en hukommelses-disk i Yangs indre, indeholdende små optagelser fra androidens liv - heriblandt også fra Yangs tilværelse før at han blev en del af Jakes familie. En slags digitale minder, der antyder, at Yang måske er mere end en sjælløs kunstig intelligens.

Denne "Øst-Western" foregår i tressernes New York. Den fortæller historien om en sherif fra Arizona, der skal ledsage en udvist fange. Men i Manhattans betonjungle bliver fangen væk.Coogan's Bluff bruger sin opbygning til både at vise humoristiske kontraster, men også til at skabe et væld af asociale typer, der er udstødt af samfundet og som på den sociale rangstige befinder sig et sted mellem Eastwoods gådefulde, farlige western-type og de alfonser, svindlere, hippier og politimænd, han møder i den store by.

Biokemikerne Paul (Tate Donovan) og Diane Farrow (Sandra Bullock) er håbløst nørdede og derfor har de heller ikke den stor succes i kærlighedslivet. Men det bliver der ændret på, da en venlig spåkone forærer Poul en kærlighedseliksir. Først er Poul selvfølgelig skeptisk, men da eliksiren fungerer på hans kat, beslutter han sig for at præsentere de magiske dråber for Diana. Og eliksiren virker på dem begge - fantastisk! Problemet er bare, at den kun bevarer sin virkning i fire timer ad gangen!

Sidney Cochran bliver offer for sin hustru Dianas vrede, da hun ikke vinder en Oscar. Marvin Michaels skal på en eller anden måde forklare overfor sin kone, hvorfor der ligger en sexet blondine i hans seng. Den rapkæftede Hannah Warren har det lidt stramt med sin eksmands nye livsstil i Californien. Og Dr. Chauncey må lære at affinde sig med sin vens mere og mere anstrengende opførsel.

Det skulle have været en pærenem fange-overførsel for de to flådesoldater. Men der var ingen, der havde fortalt dem, at det var en kvinde, der var fangen. Det er jo egentlig også bedøvende ligegyldigt, for hvad skal hun stille op imod to ladebrede, kampseje MP-sergenter? De skulle jo være klar i tilfælde af kriser i størrelsesorden "3. Verdenskrig". Der tog de helt fejl!