Georgia har to mål: At score en lækker kæreste og holde den bedste 15-års fødselsdag nogensinde. Første mål kommer inden for rækkevidde, da en ny dreng flytter til byen.

Jane er romantiker og elsker bryllupper. Indtil videre har hun været henvist til pladsen som brudepige 27 gange, men hun håber på en rolle som brud og meget gerne med sin chef som brudgom. Ham er hun nemlig hemmeligt forelsket i, men desværre møder han Janes søster og forelsker sig i hende i stedet. Så nu må Jane gøre noget for at hun ikke skal være brudepige for 28. gang.

Det er 1943, og Charlotte forelsker sig stormende i piloten Peter. Da han skydes ned over det besatte Frankrig, melder hun sig til en mission bag fjendens linjer for at finde ham. I den franske modstandsbevægelse arbejder hun sammen med den charmerende Julien, som stiller hendes troskab på en kraftig prøve.

I stil med Paris, je t'aime forsøger denne film at beskrive en by ved hjælp af en masse små fortællinger. Denne gang er emnet for historierne New York. Eneste krav var, at hver historie skulle optages på én dag, klippes på en uge og skulle handle om et bestemt område i New York. Allen Hughes, Mira Nair, Brett Ratner og Shekhar Kapur er blandt de instruktører, der påtog sig opgaven, og så får Natalie Portman også sin debut bag kameraet!

Frank Castle, også kendt som The Punisher, fortsætter som selvbestaltet dommer og bøddel med at udrydde kriminelle. Men en dag går det galt. Frank slår tilfældigvis en FBI-agent ihjel og skamferer en mafiaboss til ukendelighed. Nu har Frank hele byen efter sig, og han beslutter sig derfor at lægger sine blodige handlinger på hylden. Men hvad Frank ikke ved er, at en af fortidens straffede syndere, vil have hævn.