I slutningen af 1200-tallet regeres Skotland med jernhånd af den engelske konge, Edvard 1. Den skotske godsejer William Wallace ønsker kun et fredeligt liv, men da han oplever englændernes brutalitet på nærmeste hold, får sækkepiben en anden lyd. Fast besluttet på at befri Skotland samler Wallace en hær og drager i krig mod de talmæssigt overlegne engelske styrker.

1915, USA. John Reed er overbevisende, karismatisk og bolshevik. En overbevisning der ikke er velset alle steder, men som han vælger at kæmpe for på trods af personlige omkostninger. Bedre bliver det ikke da Reeds tager til Rusland og oplever hvor langt der er fra idealerne til virkeligheden.

Tyskland 1914. Første Verdenskrig er begyndt. Berusede af naive drømme om ære og heltedåd ankommer unge mænd til vestfronten - helvedes forgård. Krigen skulle gøre drenge til mænd, og mænd til helte. Men virkeligheden slår tilbage med fuld kraft på en brændende slagmark mellem endeløse skyttegrave.

Filmen er et eventyr om kærligheden mellem en ambulancefører og en sygeplejerske under første verdenskrig. Handlingen foregår i Italien, og de to elskende kan ikke få nok af hinanden. End ikke krigens rædsler kan skille dem ad. Filmen er baseret på en historie af Ernest Hemingway og beskriver også hans holdning til krig. Den fantastiske film er fotograferet af Charles Lang, der vandt en Oscar for filmen, og Gary Cooper og Helen Hayes er sublime som de to elskende.

Så vidt Jim Ferguson kan huske, var han for mindre end et minut siden i gang med et vigtigt møde i New York år 1985. Men hvad laver han så nu i en europæisk skyttegrav med granat ild hvinende om ørerne... mens første verdenskrig raser på sit højeste? Kun en ting er sikkert. Jim er på vej ind i sit livs eventyr - for manden ved hans side er ingen ringere end Biggles, det største flyver-es nogensinde.