Filmkunstens første superstjerne Charles Chaplin vokser op i England i fattige kår, men som 24-årig bliver han engageret til Hollywood, hvor han hurtigt bliver en berømthed. Filmen følger Chaplin's karriere gennem århundredet, den politiske forfølgelse og hans mange ægteskaber med ganske unge kvinder.

Margaret og Helen Schlegel ved ikke, at de bliver snydt for landstedet Howards End, da familien Wilcox beslutter at brænde testamentet efter gamle fru. Wilcox. Romantiske forviklinger bringer dog alligevel de to søstre til Howards End.

Der er gået 10 år, siden FBI agent Clarice Starling så Dr. Hannibal Lecter i øjnene. 10 års ventetid med et øje på hver finger! Men nu er ventetiden forbi. Den sofistikerede morder dukker op i Firenze og er mere end klar til at lokke Clarice tilbage i sin katten-efter-musen-leg. Clarice er dog ikke alene på banen. En anden person med en forskruet tankegang er ude på at tage grusom hævn på den gådefulde Hannibal. Spørgsmålet er nu, hvem af de to superintelligente mænd, der er snedigst.

En fortsættelse af kvinden Joe's fortælling om sin overdådige og saftige livshistorie med mange facetter og rig på associationer og pludselige indskydelser.

Da en af præsidentens nære venner myrdes af colombianske narkosmuglere, bliver agenten Jack Ryan sat til at komme til bunds i sagen. Da en gruppe soldater bliver sendt ind i Colombia på straffeaktion og efterfølgende taget til fange, nægter præsidentens lakajer ethvert kendskab, og det bliver op til Jack at få dem ud, straffe de skyldige og oprulle en større konspiration

På en prestigefyldt sydafrikansk skole planlægger Melea og hendes kæreste at lave hip hop-versionen af Romeo og Juliet, men Melea kan ikke betale studieafgiften og bliver nødt til at forlade skolen. Fast besluttet på at nå sine mål overtaler hun lokalsamfundet til at støtte hendes unikke kunstneriske vision. Da adrenalinfyldte prøver resulterer i rivalisering mellem dansegrupper, og egoer kommer i vejen, falder det hele fra hinanden. Igen risikerer Melea alt for at lave et uforglemmeligt show. Honey 3 er fyldt med dans, romantiske trekantsdramaer og hjertevarmende musik, som er et must at opleve.

Baron Manfred von Richthofen er den mest frygtede og hædrede pilot i det tyske luftvåben under Første Verdenskrig. Piloterne ser kampene i luften som en atletisk udfordring i teknisk kunnen og ærværdigt skuespil mere end egentlig krig og tabte menneskeliv. Baronens forelskelse i sygeplejersken Kate åbner dog hans øjne for det faktum, at piloterne udelukkende benyttes til propaganda, og han fanges mellem sin foragt for krigen og sin ansvarsfølelse over for eskadrillen.

Efter at have vundet en turnering i karate rejser unge amerikanske Daniel sammen med sin lærer, den gamle japanske karateekspert Miyagi, til Japan. Men her venter hans gamle ærkefjende Sato på at få gjort et meget gammelt regnskab op. Sato's nevø Chozen udvælger sig Daniel til sin ærkefjende.

Daniel vil forsvare sin titel fra turneringen, hvor han og Miyagi sidste år ydmygede træner Kreese og hans elever. Men denne gang vil Miyagi ikke hjælpe, så Daniel søger træning hos barske Terry, der i virkeligheden arbejder for Kreese og vil nedbryde Daniels moral og fysik. Da sagens sammenhæng bliver klar for Miyagi, vil han alligevel gerne hjælpe.

Den unge Hope Cassidy ankommer til Istanbul for at starte en ny tilværelse inden for computerverdenen. Her bliver hendes identitet stjålet, hendes kreditkort gjort ugyldige og hendes bankkonti tømt. Snart er Hope på flugt fra myndighederne, der hævder, at hun er skyld i mordet på en politibetjent og i at have røvet 14 millioner dollars.