Angela studerer på universitetet i Madrid, hvor hun er ved at skrive en afhandling om vold på film. Angela's vejleder, Professor Figueroa, tilbyder at finde nogle ekstremt voldelige film frem. Ved et tilfælde, finder han nogle videokassetter i et kælderrum. Han tager én med op i fremvisningsrummet og sætter den i videomaskinen. Angela finder ham død næste morgen...

Et sted i slutningen af 1980'erne møder vi den gudesmukke, unge børsmægler Patrick Bateman. Han er kun syvogtyve somre, elsket af venner, kæreste og sekretær, kendt som Wall Streets rare fyr og en rigtig 'boy next door'. Men om natten skifter han karakter og myrder og torterer prostituerede i flæng. Volden udarter sig og snart melder spørgsmålet sig om, hvor meget er Patricks egen fantasi og hvor meget er virkelighed.

Kristen har livagtige mareridt om en forbrændt mand med metalkløer, der forsøger at myrde hende. Den plagede pige ender på en psykiatrisk afdeling med andre unge, der også drømmer om manden. Den nu voksne Nancy har haft samme problemer, så hun underviser gruppen i at bekæmpe den forfærdelige, men meget virkelige drømmeverden.

Sara er en videokunstner, hvis primære fokus er at skabe intim kontakt med enlige mænd. Da hun finder en online annonce for “video arbejde”, er hun sikker på, at hun har fået sit drømmeprojekt. Hun kører til et afsidesliggende hus i skovene og møder en mand, der påstår at være seriemorder. Hun kan ikke modstå chancen for at skabe noget chokerende kunst, så hun beslutter at tilbringe en dag med ham. Men som dagen skrider frem finder hun ud af, at hun nok har gravet et hul, hun ikke kan komme ud af.

Anden verdenskrig er ved at være forbi, og drengen Hannibal Lechter flygter sammen med sin familie til en lille skovhytte. Forældrene dør under et flyangreb, og Hannibals lillesøster bliver dræbt af lejesoldater. Det lykkes drengen at stikke af, og han ender på et sovjetisk børnehjem. År senere har Hannibal stadig mareridt om mordet på søsteren og sværger hævn!

En flok venner er på vej til en college football-kamp og kører forkert. De ender hos to morderiske brødre i en lille forladt spøgelsesby. Der opdager de til deres store skræk, at brødrene har udvidet byens største attraktion – vokskabinettet – til at omfatte hele byen! Andre vildfarne uheldige forbipasserende er endt som voksdukker, og nu må vennerne kæmpe for livet for ikke selv at ende som en del af den permanente udstilling!

Den geniale videnskabsmand Sebastian Caine leder en hemmelig forskergruppe, der arbejder på et usynlighedsserum. Med i gruppen er også hans ekskæreste, Linda, og hendes nye kæreste, Matt. Da Sebastian en dag i desperation forsøger serummet på sig selv, bliver han ganske vist usynlig, men kan ikke blive synlig igen. Mens gruppen arbejder på at finde en modgift, begynder Sebastian at opdage usynlighedens dæmoniske glæder.

Teenager Jesse Walsh og hans familie gør den fejl at flytte ind i huset på Elm Street, hvor Nancy Thomsen tidligere blev hjemsøgt af den paranormale voldspsykopat Freddie Krueger. Jesse kan ikke sove men finder Nancys dagbog, der forklarer de skræmmende omstændigheder. Krueger forsøger nu at besætte Jesse og det kommer der en mængde mord, rædsel og splat ud af.

Eleverne på en prestigefyldt kostskole leger ”ulven kommer” på e-mail. Der er kun tre regler: undgå mistanke, lyv for dine venner og tilintetgør dine fjender. You Lie. You die! En ung kvinde findes myrdet, og for spændingens skyld spreder de unge rygter på mail om en farlig seriemorder: ”The Wolf”. De beskriver de næste mord-ofre udførligt for at se, hvor lang tid der går, før de bliver afsløret. Pludselig begynder de personer, de udpegede som ofre, at dø og nu ved ingen helt, hvor løgnene ender og virkeligheden begynder. Og da rygtemagerne så selv ender op på morderens liste, er legen blevet til skræmmende virkelighed…

Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.