Sig navnene Tomas Milian og Lee Van Cleef, og så ved man, den står på rendyrket spaghetti-western. I denne 1966-produktion med dens danske biograftitel Manden med de Sorte Støvler spiller Van Cleef en effektiv revolvermand, der er blevet stueren og foreslås som kandidat til en post som senator. Men da han hører om en mexicansk bandit, der har voldtaget og myrdet en 12-årig pige, stiller han de politiske ambitioner i bero.
Sherif MacKenna kender vejen til den legendariske Cañon Del Oro, dalen af guld. Den lovløse Colorado og hans mænd tager MacKenna til fange og tvinger ham til at vise vej. Men Colorado er ikke den eneste, der tænder på guld. Pæne mænd fra byen, en dommerdatter og en kirkens mand, apacher på krigsstien og selve kavaleriet er besat af tanken om dalen, der ifølge legenden er dækket af det pureste guld.
En vaskeægte Alaska-guldgraverby i starten af 1900-tallet danner baggrund for denne livlige western (eller "northern"?), der bl.a. indeholder et af filmhistoriens herligste saloon-slagsmål. Roy Glennister (John Wayne) ejer en guldmine sammen med Cherry Malotte (Marlene Dietrich), men harmonien spoleres, da den slyngelagtige regeringsembedsmand Alexander McNamara (Randolph Scott) lægger en plan om at stjæle Glennisters guld og indsmigre sig hos Cherry.
Lækre Imabelle har neglet en kuffert fuld af guld fra gangsteren Slim og flygter til New York. I det store æble møder hun den smådumme bedemand Jackson, som hun flytter ind hos indtil gangsterne opsporer og bortfører hende. Jackson søger hjælp hos sin halvkriminelle bror Goldy, der har hørt om guldet og derfor gerne vil hjælpe med at finde Imabelle.