Claude Rains yder en fremragende præstation i sin filmdebut som en mystisk læge, der opdager et serum, der gør ham usynlig. Rains ankommer til en lille engelsk landsby bundet ind i bandage og med mørke solbriller, og her forsøger han at skjule sin utrolige opdagelse. Men det samme serum, der gør ham usynlig, får ham også langsomt til at begå grusomme forbrydelser. Filmen er baseret på H.G. Wells' klassiske roman, og den er instrueret af mesteren ud i det makabre, James Whale.

Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Henry er en rigtig syg-i-hovedet seriemorder, og John McNaughtons film om ham er en gruopvækkende rejse rundt i denne morderiske psykopats forskruede tilværelse. På næsten Taxi Driver-manér fortælles historien udelukkende set fra morderens synsvinkel, mens han opsøger sine ofre, slagter dem og optager hele brutaliteten på video. Henrys værelseskammerat, den højrøstede Otis, er lige så ondskabsfuld og med på løjerne.

Spanien år 1931. Monarkiets tid er forbi og hæren og kirken regerer spaniolernes liv. Midt i denne tumult beslutter soldaten Fernando at desertere i håb om en mere behagelig måde at leve på. Han søger ly hos Manolo, en ældre kunstner og landsmand og ikke mindst far til fire smukke døtre. På Manolos herregård finder Fernando mere end han nogensinde havde håbet på...

Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.

Da tre krigsveteraner vender tilbage til USA efter Vietnamkrigen, bringer de en virus med sig, som forvandler mennesker til kødhungrende kannibaler.

Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.

Tre universitetsstuderende fra New York rejser til en afsides del af Amazonas for at finde sandheden om kannibalisme blandt de lokale stammer. De løber på et par sadistiske narko-handlere, der begge er eftersøgt for mord, og som derfor gemmer sig i junglen, mens de udnytter de indfødte til at høste coca og grave efter smaragder. Da forbryderne mishandler og myrder nogle indfødte, bliver de alle udsat for grusom tortur og må lide en voldsom død, når kannibalerne straffer de indtrængende efter jungleloven...

Da en professor bliver dræbt, og hendes bror anklaget for mordet, må skolelæreren Annie prøve at rense hans navn, men da hun ved et uheld kalder Candyman til New Orleans på Mardi Gras, begynder en ny blodig serie mord.

Donna glæder sig til sit afdansningsbal, hvor hun sammen med alle sine venner skal skabe masser af gode minder til fremtiden - minder, som Donna håber kan udslette de grusomme, hun bærer rundt på fra fortiden. Desværre bliver aftenen langt fra som planlagt, da en koldblodig morder besat af hævn beslutter sig for at udslette Donna, hendes venner og alle, der fester netop denne aften. Årets store bal udvikler sig hurtigt og brutalt til en aften, alle vil huske - hvis de overlever.