Den elegante overklassefrue Carol er fanget i et kærlighedsløst ægteskab i 1950'ernes New York. I et stormagasin møder hun den unge ekspedient Therese, der drømmer om et mere meningsfuldt liv. En forsigtig gnist tændes mellem dem. Men jo tættere deres forhold bliver, des tydeligere bliver det, at prisen for at følge deres hjerter er frygtelig høj.
Mélanie på 10 år er dygtig til at spille klaver, og derfor sender hendes provinsforældre hende til optagelsesprøve på Paris’ Musikkonservatorium. I bedømmelsespanelet er pianistinden Ariane Fouchécourt uopmærksom på grund af en autografjæger. Derfor dumper hun Mélanie, som herefter lægger musikken på hylden. 10 år senere mangler Ariane en barnepige...
Førtidspensionisten og tidligere skønhedsdronning, Solvej, lever helt isoleret med vante rutiner og dyrkning af gamle knuste drømme. På sin pensionistknallert tøffer hun rundt med hunden, Poul Reichhardt, og supplerer førtidspensionen med salg af sine receptpligtige piller. Naboens datter, den rodløse og grænsesøgende, 17-årige Kate, aner ikke hvad hun skal stille op med sig selv og sit liv, og i et anfald af kedsomhed bryder hun ind hos Solvej. Nu begynder et spil om hvem, der snyder hvem og et uventet venskab opstår. Måske har livet mere at byde på for begge kvinder.
Anna går meget op i sit arbejde som kostumedesigner og forsøger at gå så lidt op i kærlighed og romantik som muligt! Hun er nemlig bange for at blive såret, og løsningen er at være fri og uafhængig. Sammen med sin nye lejer, den festlige Camilla, går hun i byen og har flygtige, uforpligtende forhold til mænd - men så dukker den store kærlighed eks-kæresten Johan op. Og han er klar til at forsøge igen.