Susanna Kaysen har fået stillet en diagnose af en psykiater, hun aldrig før har set. En diagnose, hvis symptomer ville passe på enhver teenagepige. Alligevel tilbringer Susanne sine næste to år på en psykiatrisk anstalt, hvor hun møder en hel række indespærrede skæbner. Deriblandt sociopaten Lisa, der er desperat efter at komme væk fra dette ingenmandsland. Sammen med Lisa stiller Susanna og alle de andre det samme krav: De vil have deres liv tilbage.
I 1500-tallet begiver Aguirre sig på jagt efter det mystiske El Dorado. Sammen med en spansk ekspedition drager han ud for at finde det sagnomspundne guldrige i Amazonas urskov. Den tyranniske Aguirre begår mytteri mod gruppens leder og overtager kommandoen i sin besatte søgen efter guld i rigelige mængder. Hans virkelighed bliver mere og mere sindssyg, og i en magtgal vision bestemmer han sig for at grundlægge et nyt kejserligt imperium.
Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.
Janet, en sky og overset pige, vokser op i et fattigt hjem med mange søskende, og hendes barndom rammes af flere tragedier. Broderen lider af epilepsi, og to af hendes søstre drukner med et par års mellemrum. Tidligt opsøger Janet bøgernes og poesiens verden, hvor hun finder et fristed fra den barske virkelighed. Men efter at være blevet fejldiagnosticeret som skizofren, spærres hun inde på et mentalsygehus, hvor hun bliver behandlet med elektrochok gennem flere år. Samtidig udvikler hun sit skrivetalent, som også bliver hendes vej ud til friheden. Ingen drømte på dette tidspunkt om, at den lille sky og mishandlede pige skulle ende med at blive en af verdens mest ansete forfattere.
Egentlig var Charles Farmer uddannet astrofysiker, men som ung måtte han - meget mod sin vilje - forlade luftvåbnet for at redde familiegården. Nu står Farmer igen i dyb gæld til sin bank. Men end ikke truslen om tvangsauktion skal afholde ham fra at forfølge sin altoverskyggende drøm: at sende sig selv i kredsløb om Jorden i den rumraket, han flikker sammen i sin lade!
Dan Madigan og og Rocco Bonaro er kriminalbetjente i Spanish Harlem i New York. Deres metoder er barske, uortodokse og effektive. Men ikke mere effektive end at en ung, letpåklædt kvinde kan aflede deres opmærksomhed så længe, at hendes eftersøgte kæreste kan flygte. Makkerparrets umådelig retskafne chef, Russell, giver dem nøjagtig tre døgn til at finde ham igen - ellers!