En meget velhavende forretningsmand, Gondo, spillet af Toshiro Mifune, bliver en dag kontaktet af en gruppe kidnappere, som kræver løsesum for Gondos søn. Summen er af en sådan størrelse, at den vil ruinere Gondo. Men så opdager han, at forbryderne ved en fejltagelse har kidnappet hans chaufførs søn. Dette stiller Gondo i et svært dilemma. Skal han betale for en anden mands barn, når han nu selv har sit på det tørre?
En omvandrende sulten samurai, ankommer til en lille by, der er splittet mellem to rivaliserende købmænd. Han øjner chancen for at spille de to grupper ud mod hinanden for at tjene penge. Pludselig dukker en bror til en af rivalerne op. Han er bevæbnet med en revolver men op imod samuraiens sværd er den intet værd.
Ran er en brilliant genfortælling af Shakespeares King Lear, der kombinerer japansk historie og Shakespeares plot med instruktørens egne idéer om loyalitet og bedrag. Japan, i det 16. århundrede. Den gamle hersker, Hidetora, erklærer, at landet skal splittes op i tre og deles mellem hans sønner. Men forblændet af sine to ældste sønners falske smiger bortviser han sin yngste søn, der ikke bryder sig om idéen og forudsiger stridigheder brødrene imellem og kongerigets undergang. Det varer ikke længe, før de to arvinger, drevet af magtbegær og grådighed, erklærer krig mod hinanden, og mens det mægtige rige trues af død og ødelæggelse, taber Hidetora efterhånden sin forstand.
Ved et tilfælde bliver April sendt tilbage i tiden til det 17. århundredes Japan. De tre ninjapadder sætter straks efter hende. I det gamle Japan må de 4 gutter overvinde en række samuraier anført af den lede Lord Norinaga inden de kan vende tilbage til kloakkerne under nutidens New York.