To hovedløse, irske teenagere stjæler cykler og begiver sig ud til kysten, hvor de finder en pakke kokain fra et kæntret smuglerskib.

Aurora elsker sin datter Emma, men kan bestemt ikke lide hendes mand Flap, der viser sig at have en affære. Og tanken om at skulle blive bedstemor synes hun heller ikke om. Nå, så vil hun hellere lægge an på astronauten Garrett. Men da Emma får konstateret dødelig kræft, tager familiens liv en ny om meget mere alvorlig drejning, der skyder gamle skænderier i baggrunden.

Simba er løvernes konge, og sammen med Nala får han datteren Kiara, der vokser op til at være lige så uregerlig som sin far var engang. På et af sine eventyr møder Kiara løveungen Kuro, der er søn af Kira, der står i spidsen for de lede hyæner, der stadig spøger i kulissen. Selvom de to kommer fra hver deres side, vokser venskabet hurtigt.

Reynolds er The Bandit, en helt af en truckerkonge, der tager imod den ultimative udfordring: at hente en last Coors-øl i Texarkana - det nærmeste sted, hvor der sælges lovligt - og transportere det tværs over landet til Atlanta på 48 timer. Belønningen? 80.000 dollars! Resultatet? Det vildeste antal biljagter og ulykker, som nogen sinde er blevet filmet! Årsagen? En sherif, "Smokey" fra Texas med navnet Buford T. Justice (Jackie Gleason), bliver besat af at fange The Bandit, da denne slår sig sammen med Smokeys søns flygtende brud (Sally Field)!

I en mørk baggård i centrum af Los Angeles står en flok bargæster og hepper på to, som er i gang med en slåskamp. Den ene er Henry Chinaski, "barfluen", som hænger ud i baren, fra før den åbner til den lukker. Den anden er Eddie, bartenderen. Henry er blodig og forslået, men da Eddie spørger, om han har fået nok, fnyser Henry:"Quittin' to you would be like swallowin' piss for eternity".

Den tidligere football-stjerne Paul "Wrecking" Crewe havner i fængsel efter en spritdom, og her bliver han centrum i den lumske fængselsinspektørs planer om at oprette et football-hold blandt fangerne, som skal spille mod en flok sadistiske fangevogtere i en omgang testosteron-fyldt fængsels-football. Crewe får hjælp fra den legendariske træner Nate Scarborough og fængslets vicevært, og de gør sig klar til at give fangevogterne en røvfuld!

Knøsen Taran røgter svin, men drømmer om at blive en vældig kriger. Han-Wen er dog ikke nogen helt almindelig grisebasse. Dens synske evner viser vej til Den Magiske Gryde, hvis frygtelige kræfter kan vække de dødes hær til live. Dét er lige, hvad Den Hornede Konge skal bruge for at erobre verden, så han kidnapper orakelgrisen. Taran mander sig op og vandrer mod slottet, hvor opgøret venter.

Egentlig var Charles Farmer uddannet astrofysiker, men som ung måtte han - meget mod sin vilje - forlade luftvåbnet for at redde familiegården. Nu står Farmer igen i dyb gæld til sin bank. Men end ikke truslen om tvangsauktion skal afholde ham fra at forfølge sin altoverskyggende drøm: at sende sig selv i kredsløb om Jorden i den rumraket, han flikker sammen i sin lade!

I modsætning til sin kedelige far Ben og det gammelkloge muldyr Miles er tyren Otis mest til fest, farver og fuld skrue. Det bekymrer ham ikke meget om menneskene opdager hans talent for dans og sang, så længe han bare har det sjovt. Men en dag beslutter Otis at gøre noget ved den irriterende dreng der vælter køerne, når de sover, og pludselig får partytyren smag for seriøst lederskab.

Brian og Charlie arbejder for en gangster. Da chefen finder ud af, at de vil "forlade", sætter han dem i stand til at blive dræbt, efter at de hjælper med at berøve de lokale triader deres overskud fra narkohandel. B&C beslutter at stjæle pengene til sig selv, men da deres flugt ikke går efter planen, må de søge tilflugt på en nonners lærerskole.

Mary Elizabeth Cep har styr på livet, lige indtil hendes forældre beslutter at flytte fra super-cool New York til en total super-uncool forstad i New Jersey. Men Mary lader sig ikke slå ud, og beslutter i stedet at erklære åben krig mod den populære Carla, for at blive sin nye skoles mest populære pige. Det bliver lidt sværere end hun først havde regnet med.

Om dagen lader New York Zoo til at være en helt almindelig zoologisk have. Men om aftenen, når dørene lukkes, overtager løven Samson og hans søn Rune, koalaen Niller, giraffen Birgit, slangen Lasse og alle de andre dyr, hele haven! Løveungen Rune trives med sine venner, men drømmer om at få lov til at opleve den rigtige vilde jungle, som hans far har fortalt så meget om. Og en dag havner han ved en fejltagelse i en container, der skal til Afrika! Vennerne gør sig hurtigt klar til en redningsaktion, der går gennem New Yorks storbyjungle og hele vejen til Afrikas savanne, hvor deres livs vildeste eventyr begynder! Helt Vildt er Disneys Klassiker nr. 46 og den byder på suveræn animation og masser af gode grin for hele familien!