Boris Karloff spiller hovedrollen som en af filmhistoriens mest legendariske monstre i denne film, som af mange opfattes som alletiders største gyserfilm nogensinde. Dr. Frankenstein (Colin Clive) vover at eksperimentere med liv og død ved at skabe et menneskeligt monster (Karloff) af ligdele. Instruktøren James Whales fortolkning af Mary Shelleys roman og Karloffs medfølende portræt af Frankenstein uhyret, der søger sin egen identitet, gør Frankenstein til et mesterværk ikke kun i sin genre, men for evigt i filmhistorien.

Oberst William Ludlow er rasende over regeringens behandling af indianerne, så han bygger en ranch på landet i Montana. Her opfostrer han tre sønner, Alfred Samuel og Tristan. De følger i deres fars fodspor og lever af at dyrke jorden på landet. Da Samuel melder sig ind i forsvaret for at kæmpe i Første Verdenskrig, tager hans brødre med for at beskytte ham, trods deres fars protester. Familien Ludlow oplever tab, kærlighed og spirituelle udfordringer i løbet af deres liv.

Den klassiske historie om dr. Jekyll, som i sit laboratorium skaber en eliksir, som forvandler ham til monsteret mr. Hyde. Som mr. Hyde bevæger han sig ud i Londons nat for at udleve nogle af sine undertrykte sociale og seksuelle lyster. Langsomt begynder den brutale mr. Hyde at overtage mere og mere af dr. Jekyll.

Celia Kasse er fanget i et voldeligt og kontrollerende forhold med en rig og dygtig forsker, men en mørk nat flygter hun og holder sig skjult. Men da Cecilias voldelige eks begår selvmord og efterlader hende en stor del af sin store formue, begynder hun at tro, at selvmordet var arrangeret. Da en række uhyggelige tilfældigheder får dødbringende konsekvenser og truer de personer, hun holder mest af, begynder Cecilia at tvivle på sin forstand, mens hun desperat forsøger at bevise, at hun bliver jaget af en, som ingen kan se.

Vi er i Chicago i år 2035. Her i en ikke så fjern fremtid er robotter blevet en integreret del af menneskenes tilværelse. De gør rent, laver mad, går ærinder, lufter hunden - ja, passer tilmed vores børn for os. Kriminalassistent Del Spooner (Smith) bliver kaldt ud til et dødsfald i firmaet U.S Robotics, hvis seneste generation af automatiserede husassistenter, NS-5, er i gang med at blive distribueret til hver eneste husstand i USA. Firmaets grundlægger, Dr. Alfred Lanning (Cromwell) har tilsyneladende begået selvmord, men jo mere Spooner borer i omstændighederne omkring dødsfaldet, jo mere overbevist bliver han om, at Lanning er blevet myrdet?af en robot! Det bliver snart meget farligt at være Spooner? Og sammen med psykologen Susan Calvin (Moynahan) skal han nu overbevise såvel hendes chef som sin egen om, at noget er helt ravruskende galt... Med robotterne!

Da en kongresmands datter kidnappes, bliver politimanden Alex Cross mod sin vilje draget ind i sagen. Han er ved at komme sig over sin makkers død, men da kidnapperen selv ringer Alex op, er han nødt til at tage affære. Kongressamndens datter går ellers på en speciel skole, hvor hun er beskyttet af Secret Service. De kan dog ikke stille noget op da en af lærerne viser sig at være undercover-psykopat, og kaster sin vrede på pigen. Læreren kidnapper hende, og drager selv Alex Cross (Morgan Freeman) ind i sagen. Han er dog ikke alene på den. Han får - igen mod sin vilje - følgeskab af en kvindelig kollega, som føler sig ansvarlig for kidnapningen. Så nu er de to medvirkende, i det der snart bliver en kattens leg med musen.

Kom med om bord på Nautilus og sejl med ud på et mystisk men tryllebindende undervandseventyr! Kirk Douglas, Paul Lukas og Peter Lorre ses i hovedrollerne som de overlevende fra et skibsforlis. De holdes fanget af den ondsindede Kaptajn Nemo, der brillant spilles af James Mason. På grænsen mellem at være et geni og fuldstændig skør, har Nemo besluttet sig for et livsfarligt krydstogt på de syv verdenshave. Men kan fangerne forhindre ham i hans onde planer, før han tilintetgør verden? Disneys filmatisering af Jules Vernes betagende mesterværk, vandt en Oscar(R) i 1954 for "Best Special Effects and Color Art Direction".