Den 16-årige Lilja bor i en fattig og trøstesløs forstad et sted i det tidligere Sovjetunionen. Da hendes mor rejser til USA med sin nye mand, må Lilja stå på egne ben. Liljas fremtidsudsigter er dystre, og når hun ikke stjæler for at overleve, hænger hun ud med den jævnaldrende dreng Volodja og drømmer om et bedre liv. En dag viser drømmen sig i form af Andrej, som hun forelsker sig i. Han beder hende om at følge med til Sverige for at begynde et nyt liv.

Lægen Alex Beck er så småt ved at komme sig efter hans kone blev myrdet af en seriemorder otte år tidligere. Men en dag bliver han pludselig beskyldt for at have myrdet to personer, og samtidig modtager han en mail -tilsyneladende fra sin afdøde kone. I mailen advarer hun ham mod et komplot. Og det er bare begyndelsen for den allerede hårdt prøvede læge.

I denne efterfølger til den prisbelønnede film fra 2015 står Pras, Arini og Meirose over for nye udfordringer, der kan ændre dynamikken i deres særlige trekantsforhold.

De to søstre Rose og Maggie Feller er meget forskellige. Rose er den stille og diskrete type, der kæmper for at få en karriere i et advokatfirma, mens Maggie er en rigtig party-pige, der hele tiden skifter kærester og jobs. Da Maggie har en gevaldig nedtur, lader Rose hende flytte ind i sin lejlighed, men Rose svigter Maggie's tillid, og det ender med, at Rose smider hende ud igen. Nu skal der en bedstemor, som begge troede var død, til at bringe søstrene sammen igen.

Den smukke, karismatiske Barbara Daly gifter sig med den stenrige Brooks Baekeland. Sammen får de sønnen Antony. Efter nogen tid begynder Barbara at kede sig. Da hendes mand er fraværende, kaster hun al sin kærlighed på sønnen. På overfladen ser alt perfekt ud, men kan det udelukkes, at Barbara har et incest-forhold til sin søn? Spørgsmaalet får for alvor betydning, da Barbara en dag findes myrdet.