Noodles og hans ven Max har siden opvæksten i New Yorks jødiske bydel været sammen om småtyverier, smuglerier og røverier. I forbudstidens USA har de kronede dage, men alligevel forråder Noodles Max og deres kammerater og går under jorden. 35 år senere trækker det op til skandale omkring handelsminister Bailey, og Noodles møder nogen, han ikke har set i mange år.

I Colombia bliver den niårige Cataleya vidne til mordet på sine forældre. Hun slipper med nød og næppe fra massakren og søger tilflugt i USA hos sin onkel, der er gangster. 15 år senere arbejder Cataleya som lejemorder. Hendes signatur er en hvid orkide, tegnet på hendes ofres bryst. Blomsten er et varsel til forældrenes mordere. For Cataleya er fast besluttet på at få hævn - koste, hvad det koste vil.

Marieme bor i Paris' betonforstæder sammen med sin mor, sine mindre søstre og en voldelig storebror. Hun vil hellere spille amerikansk fodbold end gå i skole, og hun drømmer om et andet liv langt væk fra skolen og kvarterets junglelov. En dag møder hun tre selvsikre og street-smarte piger. Marieme drages af pigernes rå attitude. Hun ændrer sit navn og sin tøjstil og dropper ud af skolen for at passe ind blandt sine nye venner, men et farligt og kriminelt bandemiljø lurer under overfladen. Kan Mariemes nyfundne plads i pigernes fællesskab gøre hende til den frie og selvstændige kvinde, som hun gerne vil være?