Den 73-årige Alvin Straight, lever en rolig pensionisttilværelse i lillebyen Laurens i Iowa sammen med sin datter. Da han hører, at hans bror, som han ikke har talt med i årevis, har fået en blodprop, beslutter Alvin sig for at han vil se ham en sidste gang. Desværre har Alvin hverken kørekort eller bil, og han kender ingen, der kan køre ham. Men han har en lille græsslåmaskine-traktor, og i den begiver han sig af sted, på den 500 km lange færd til brorens bolig.
Erin er alenemor uden uddannelse, men hendes gå-på-mod sikrer hende et job som assistent hos en sagfører. Her finder hun nogle henlagte sygejournaler, som leder hende på sporet af en gigantisk forureningssag, der belejligt er fejet ind under gulvtæppet. Erin starter et felttog mod et stort energiselskab, der sender en hær af sagførere og andre hårdtslående folk imod hende i kampen om historiens største erstatning på 333 millioner dollars. En utrolig, men sand historie med den Oscar-belønnede Julia Roberts.
Den østrigske ærkehertuginde Sophie arrangerer en tur til Bad Ischl som en "privat familieudflugt" i den hensigt at føre den østrigske kejser Franz Joseph sammen med sin fremtidige kone, prinsesse Helen af Bayern, og blive forlovet med hende. Ved et tilfælde møder Franz Joseph dog Helens lillesøster Sissi og forelsker sig i hende. Stik imod sin ambitiøse mors ønske lykkes det ham at blive gift med Sissi.
En berømt tøjdesigner i 50’ernes London, får sit liv vendt op og ned af en ung, viljestærk kvinde. Stærke følelser opstår, og den unge kvinde bliver både designerens muse og elskerinde.
Mike (River Phoenix) er en stille fyr, som blev forladt af sin mor som barn. Han lider af narkolepsi og er desuden homoseksuel. Han er forelsket i Scott (Keanu Reeves), der lever på gaden i protest mod sin velhavende familie, men som iøvrigt hævder, at han ikke er bøsse. Sammen drager de af sted for at opsøge Mikes mor, og undervejs på rejsen, som går fra Seattle til Idaho og videre til Italien, møder de en smuk ung pige, som de samler op.
Den internationalt anerkendte oceanograf Steve Zissou og hans medarbejdere, Team Zissou, sejler ud på jagt efter den mystiske, snu og måske ikke-eksisterende Jaguarhaj, der tog livet af Zissous partner under optagelserne til deres seneste dokumentarfilm. På deres fantastiske rejse får de selskab af en ung trafikpilot, der muligvis er Zissous søn, en smuk journalist, der skal skrive et portræt af ham og endelig Zissous ex-kone. Undervejs mod et mål, der måske slet ikke findes, skal de overstige problemer som pirateri, kidnapping og bankerot!
Sailor er en temperamentsfuld fyr, der har tilbragt tid bag tremmer og Lula er datter af en rig, men mentalt ustabil mor fra sydstaterne. De er forelskede og træder sømmet i bund i en vild tur mod vest med politi, dusørjægere og kriminelle i hælene. Mens den halsbrækkende udflugt nærmer sig sin konklusion, deler Sailor og Lula deres lidenskab for hinanden, Elvis og "Troldmanden fra Oz"...