Persepolis er fortællingen om den selvstændige pige Marjane, der nægter at makke ret. Marjane forsøger gennem sin barndom og ungdom at finde sig til rette med sine omgivelser. Men det er ikke nemt, slet ikke når man vokser op under præstestyret i Iran. Hendes interesse for ABBA og Nike-sko, og ikke mindst hendes lyst til at ytre sig overfor autoriteter gør, at hun vækker vel meget opsigt.

Efter år i fængsel forsøger en ung mand at lægge sin traumatiske og voldelige fortid bag sig og starte på en frisk. Han vælger navnet Jack og flytter til Manchester, hvor han lige så stille begynder at falde til og indleder et forhold til kollegaen Michelle. Men fortiden spøger i baggrunden, og Jack må kæmpe for at komme overens med sin egen historie, så han igen kan se fremad.

Bjørn, Mulle og Sten går i samme klasse. Bjørn og Mulle tilhører den lavere middelklasse, mens Sten er fra et velhavermiljø. Han er køn og velbegavet, men følelsesmæssigt afstumpet, og han begynder at lokke Bjørn og Mulle ud i småkriminalitet, der til sidst bliver til planlagt overfald og indbrud. Bjørn ser katastrofen nærme sig, og nu tvinges han til at handle.Den Bodil-vindende Zappa er en på én gang både dramatisk, foruroligende og grum historie, der foregår i det gryende velstandsmiljø i Brønshøj i begyndelsen af tresserne.

Lægen Kate Forster har en lækker hytte ved bredden af en sø. Da hun flytter, sørger hun for at få posten eftersendt og inden længe modtager hun et romantisk brev fra arkitekten Alex Burnham, der bor i hytten. Et blik på poststemplet afslører, at brevet er sendt to år inden Kate flyttede ind, men det forhindrer ikke de to i at begynde en hed korrespondance hen over et mystisk hul i tiden.

Filmatisering af Erling Jepsen's roman sat i Sønderjylland i begyndelsen af 70'erne. Livet er ikke let for den 11-årige Allan, der påtager sig ansvaret for at holde sammen på sin familie og en medlidenhedstyranniske far. Moren har givet op, søsteren er sygnet hen og storebroren er flyttet til Sønderborg. Allan føler, at alt hviler på ham. Farens eneste opmuntring er, når han kan bruge sine talegaver til at holde begravelsestaler for lillebyens troende. Der er bare ikke begravelser nok til at holde fars humør oppe og uden skelen til almindelig moral, må Allan hjælpe lidt til.

Et effektivt drama om klasseforskelle og slet skjult racisme - stiller spørgsmål ved prisen ved at holde fast i sin religiøse overbevisning -og prisen ved at opgive de etniske rødder. Handler om en jødisk dreng, der får et stipendium til en “WASP prep school” fordi han er god til football. Men da han ankommer så vil han gerne passe bedst muligt ind, så han skjuler, at han er jøde. Og han må stiltiende overhøre, hvordan der bliver set ned på jøder. Da han endelig står frem vender alle sig imod ham. Det er faktisk en nuanceret fortælling, for hovedpersonen David er ikke ærlig i starten og skaber problemer for sig selv - og nogle bliver såret over, at han har misbrugt deres tillid og vi forstår dem - på den anden side, så forhindrer hans etniske baggrund ham adgangen til de gyldne haller og den inderkreds han er blevet en del af. Han er der jo kun fordi han spiller godt fodbold. Og det ved han.

I 1976 kæmper en lavere middelklasse teenager for at klare at leve med sin neurotiske familie af nomader i udkanten af ​​Beverly Hills.

Sara og hendes familie har altid fulgt Jehovas bud til punkt og prikke. Sammen med sine forældre og søskende har Sara stemt dørklokker og prædiket om dommedag og evig frelse for Jehovas udvalgte. Men pludselig slår lynet ned, da hun forelsker sig i den lidt ældre, ikke troende, Teis. Kærligheden placerer Sara overfor sit livs sværeste valg. I hemmelighed mødes de to, og mens kærligheden blomstrer, må Sara kæmpe en indre kamp med sin samvittighed, tro og lidenskaber. Inden længe er hun tvunget til at træffe et valg mellem to verdener.

En film om en håndfuld unge igennem deres gymnasietid i starten af 1960’erne på Viborg Katedralskole med alt hvad den indebærer af venskab, forelskelse, jalousi og svigt.

Teenageren Thomas lever et liv på flugt med sin mor. En dag ankommer de til en ny by, hvor Thomas møder Helene og Jonas. Han forelsker sig med det samme i Helene, og klassekammeraten Jonas bliver hurtigt hans bedste ven. Fremtiden tegner lys, men snart konfronteres Thomas og hans mor igen med deres fortid. Thomas skal nu vælge: Skal han gemme sig for evigt, eller påtage sig ansvar og dermed blive og tage kampen op.