Under 2. Verdenskrig bliver en gruppe menige amerikanske soldater kastet i den berygtede tyske fangelejr Stalag 17. De bruger størstedelen af deres tid på at planlægge, hvordan de kan hjælpe hinanden med at flygte. Men da to fanger bliver dræbt under et flugtforsøg, bliver de klar over, at de har en spion i deres midte.

I de sydlige Californien i 1950'erne oplever teenagerne Danny og den australske Sandy en sommerforelskelse. De bryder op, men mødes til begges overraskelse igen på Rydell High, da det nye skoleår begynder. Danny tilhører imidlertid skolens klike af barske fyre og har derfor svært ved at stå ved sine følelser for dydsmønstret Sandy.

Udstyrsstykket ”Chicago” er en filmatisering af den legendariske Broadway-musical af samme navn. ”Chicago” handler om sex, mord, grådighed og… all that jazz. Varietésangerinden Roxie Hart er fængslet for mordet på sin elsker. Da hun hyrer den smarte – og også lidt for smarte – advokat Billy Flynn til at forsvare sig, bliver hun pludselig en feteret berømthed. Men Roxie Hart stjæler pladsen i mediernes søgelys fra en anden af fængslets indsatte, den smukke natklubsangerinde Velma Kelley, der ligeledes er fængslet for mord. Hun har dog ikke uden videre tænkt sig at opgive berømmelsens sødme.

Renato og Albin er et middel-aldrende bøssepar, som sammen driver en natklub i Saint Tropez, hvor Albin hver aften står på scenen som Zazu Napoli, hans drag-identitet. Renato har også en søn, fra et tidligere forhold, som han og Albin sammen har opdraget som kærlige forældre. Da sønnen kommer hjem og fortæller at han skal giftes bliver der problemer, for hans forlovedes forældre er ultra-konservative, og nu vil de gerne møde svigerfamilien.

Chon Wang fra den kinesiske kejsers garde rejser til Det Vilde Vesten for at befri den yndige prinsesse Pei Pei fra sin pengegriske bortfører, kejserforræderen Lo Fong. I det nordamerikanske slår den slagkraftige og idérige antihelt Chon Wang sig sammen med den evigt snakkende og selvglade forbryder Roy O'Bannon, som forelsker sig i tanken om den løsesum i guld, som tre andre af kejserens folk har med i bagagen i det fjerne land. Men både ordenshåndhæveren Nathan Van Cleef, Roys gamle bande af forbrydertumper og Lo Fong står i vejen for Chon Wang's heltemodige befrielsesplaner.

De verdensberømte eventyrdigtere brødrene Grimm startede deres karrierer som platugler, der i 1800-tallets Tyskland drev dæmoner og spøgelser på flugt! Det gav gode penge, og risikoen var lille – det var nemlig de to brødres assistenter, der meget overbevisende spillede de ånder og dæmoner, som lod sig uddrive! Men platuglerne får pludselig deres sag for, da de pludselig står overfor en rigtig forhekset skov med rigtige varulve, rigtige hekse og rigtig livsfare! Brødrene Grimm er blevet iscenesat af selveste Mr. Monty Python (instruktør og manuskriptforfatter Terry Gilliam) og spillet af Matt Damon og Heath Ledger i et actionbrag af et eventyr mindst lige så dramatisk og fantastisk som mange af deres over 200 eventyrfortællinger. En fantastisk filmatisering tilsat 80.000.000 dollars, spindelvæv fra de kendte Grimm-eventyr, en imponerende, uhygge og et velkendt stænk af den skæve Monty Python-humor. Eventyr har aldrig været mere underholdende.