Jack Torrance flytter sammen med hans kone og deres 5 årige søn Danny ind på det elegante, men isolerede Overlook Hotel i Colorados bjerge. Her har Jack fået job som vicevært i vintersæsonen. Han håber på at få ro til at skrive, - men efter meget kort tid opdager de, at hotellets bærer på mange grusomme hemmeligheder. Jack bliver gradvis mere utilregnelig og det går op for dem alle, hvor isoleret de er i bjergene.
Den nyuddannede betjent Billy Costigan voksede op med kriminalitet. Det gør ham til den perfekte muldvarp til at infiltrere byens mafia, styret af bossen Frank Costello. Det er Billys opgave at vinde Costellos tillid og hjælpe sine foresatte med at fængsle Costello. Imens har specialdetektiv Colin Sullivan fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet. De fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer, er den eksplosive kerne i den meget roste The Departed.
Den tidligere tennisstjerne Tony Wendice beslutter sig for at slå sin kone ihjel, dels for at få fat i hendes penge, dels som hævn for at hun tidligere har haft et ægteskabeligt sidespring. Han afpresser en gammel studenterkammerat til at kvæle hende, men da tingene går galt, prøver han at få vendt situationen til sin egen fordel.
En ensom rejsende fra år 2035 skal løse en gåde, der kan redde hans folk. men den kan også føre ham til afgrunden af sindssyge. Efter at det meste af verdens befolkning er blevet udslettet af en dræbervirus, må de overlevende bo i små samfund under jorden. Cole 'melder sig frivilligt' til at rejse tilbage til fortiden for at skaffe en ren virusprøve, så man kan fremstille en kur. Undervejs møder han den smukke psykiater og den næsten sindssyge. Men tiden er kort, mens Cole leder efter The Army of the 12 Monkeys, en yderliggående gruppe med forbindelse til den dødelige sygdom.
Programmøren Paul Hackett (Griffin Dunne) møder pigen Marcy (Rosanna Arquette) på en café, og det bliver begyndelsen til en af de værste aftener i hans liv. I pigens lejlighed møder han hendes modløse veninde Kiki (Linda Fiorentino), og de dårlige vibrationer gør, at han ikke ønsker at blive. Men den neurotiske storby New York slipper ikke så let sit tag i folk, og efter en række mærkelige og farlige sammenstød indser Paul, at han måske aldrig når hjem.
I denne hede, fascinerende og komplekse, psykologiske thriller er linien mellem virkelighed og fantasi håbløst sløret. César prøver at finde mening med sit liv efter en bilulykke, der efterlader hans ansigt grotesk vansiret. Han bliver derefter placeret på en psykiatrisk afdeling, anklaget for et mord, han ikke kan huske at have begået. Hans eneste håb er nu at synke dybt ned i sin underbevidsthed, og i sine drømme finde svaret, der kan gøre en ende på hans levende mareridt.
John Cusack og Ray Liotta forsøger at redde sig selv og otte andre ud af en dødsfælde i form af et motel, et sted i USA, en mørk nat under et frygteligt skybrud. En efter en synes de at være udvalgt til at dø. Hvem myrder i denne forgård til Helvede? Og hvorfor? Alle har de en fortid, alle bærer de på en hemmelighed...
Den Oscar-vindende instruktør bag Oceans Eleven-filmene, Steven Soderbergh, sammenfletter et imponerede net af skæbner – fra politikeren på samfundets top til narkopusheren i Mexicos ghetto – der alle er styret af det hvide pulvers altoverskyggende magt.
Miranda er psykiater i et fængsel, hvor hun arbejder sammen med sin mand Douglas. Efter et mareridt vågner hun op og anklages for at have dræbt sin mand. Hun kan imidleritd ikke huske noget om hændelsen og bliver indlagt på sit eget fængsel, hvor patientlivet bestemt ikke er en dans på roser. Miranda beslutter sig for at finde ud af om hun nu virkelig også slog sin mand ihjel.
Psykolog Bill bebrejder sig selv en af sine patienters selvmord, så han beslutter at tage en slapper og besøge sin gamle ven og kollega Bob i L.A. Kort efter bliver Bob myrdet og mistanken falder på hans patienter - men hvem? Bill overtager sin vens praksis og indleder samtidig et hedt forhold til pigen Rosa, der viser sig at spille en afgørende rolle i opklaringen.
En ung pige, anklager pludseligt sin far for at have seksuelt misbrugt hende. Faren husker intet, så en efterforsker begynder at grave i sagen, der viser sig at være langt mere kompleks end forventet.
Cassie (Christina Ricci) bliver en skæbnesvanger dag kørt ned. Da hun vågner, har hun mistet hukommelsen og hjemsøges af frygtelige syner. Nøjagtig samtidig gør en arkæolog et besynderligt fund lige uden for byen. Efterhånden som han nærmer sig svaret på, hvilken hemmelighed fundet dækker over, tiltager Cassies mystiske og rædselsvækkende syner i styrke. Noget forfærdeligt er under opsejling og Cassie er måske/måske ikke nøglen til at afværge katastrofen....THE GATHERING er en mørk, dyster og nervepirrende film, hvor intet er som man tror det er!