Jim samler en blaffer op. Det skulle han ikke have gjort. John Ryder er nemlig ikke bare bevæbnet, men også en bindegal voldspsykopat. Jim undslipper, men John forfølger ham gennem hele USA, mens han myrder løs til højre og venstre. Og politiet tror selvfølgelig der er Jim, der står bag.
Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.
May har altid været fiks på fingrene med saks, nål og tråd og som assistent på en dyreklinik har hun fået en vis kirurgisk grundindsigt. Når det nu er umuligt at finde en rigtig ven, så kan hun måske selv konstruere en? Systematisk udvælger hun de kropsdele, der tiltaler hende hos hendes medmennesker. Hendes ex-kærestes hænder. En kollegas hals. Drømmen om den eneste ene forvandles til et makabert, blodrødt gør-det-selv mareridt...
De var blevet advaret... Netop som man troede, at det nu var sikkert at vende tilbage til lejren, kommer der nu endnu mere hjertebankende terror. 5 år efter det frygtelige blodbad på Camp Crystal Lake er alt, hvad der er tilbage, legenden om Jason Voorhees og hans forrykte mor, som myrdede 7 lejrledere. På en sommerlejr i nærheden tager de nye ledere sig ikke af advarslerne om at holde sig væk fra det berygtede sted. Sorgløse gennem strejfer de unge området uden at fornemme den uheldsvangre fare, der lurer. En efter en bliver de angrebet og brutalt myrdet.
Jason, Crystal Lakes mindst populære indbygger, vender tilbage for at anrette yderligere skade i sidste kapitel. Efter at være blevet vakt til live på hospitalets lighus retter morderen i ishockeymasken sin hævngerrige opmærksomhed mod Jarvis-familien og en gruppe sorgløse teenagere. Den unge Tommy Jarvis er en stor fan og har et særligt talent for masker og make-up. Har den djævelske Jason langt om længe mødt sin ligemand?
Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.
En idyllisk sommer bliver til et mareridt af usigelig terror for endnu en gruppe naive lejrledere. Da de ikke tager hensyn til Camp Crystal Lakes blodige arv, bliver de en efter en ofre for den vanvittige Jason, som ligger på lur efter dem ved hvert et sving! Friday the 13th, Part 3 får dig til at stivne af frygt, når Jason finder vej til din stue!
Doktor Alan Feinstone er den gennemsnitlige, smarte og overbetalte tandlæge i Beverly Hills. Han adskiller sig dog en smule. Han er perfektionist. Alt skal være så hvidt og skinnende som muligt! Men en dag rabler det for ham. Først får han en plet på trøjen. Så finder han ud af, at konen har en affære med poolmanden. Det slår totalt klik i hans hjerne. Udadtil er han afbalanceret, men indadtil sprænges låget af et afmægtigt raseri. Det får både hustruen og poolmanden at føle. Nabokonens blændende hvide smil forvandles til uigenkendelighed af Dr. Feinstones blodige behandling, og da klinikassistenterne aner uråd og forsøger at stoppe galningen, forlader de jobbet på tandlægens helt specielle facon...
Da en professor bliver dræbt, og hendes bror anklaget for mordet, må skolelæreren Annie prøve at rense hans navn, men da hun ved et uheld kalder Candyman til New Orleans på Mardi Gras, begynder en ny blodig serie mord.
Jason er tilbage, med ishockeymaske og det hele. Og han byder på alle sine gamle vanvittige tricks i Friday the 13th, Part V: A New Beginning. Denne gang lader det til, at han stiler efter de unge beboere på en afsondret resocialiseringsinstitution. Og mere end nogle få af hans teenageofre ender i både to og fire dele - der er faktisk ikke det, Jason ikke gør. Dette er 5. skræmmende del i Jason-sagaen. Hvis du kunne lide de første 4 og mener at være klar til igen at følge Jasons blodige spor, vil du elske A New Beginning!
Efter mange års brutal mishandling fra sin families side bryder unge Billy Lenz, der i forvejen er metalt ude af balance, totalt sammen og slår dem allesammen ihjel. Dernæst fortærer han dem, én efter én. Mange år senere er selvsamme families hus omdannet til et hjem for kvindelige studerende, og en gruppe af husets beboere udveksler gaver og minder lige op til jul. Juleaften stikker Billy af fra galeanstalten og sætter kursen mod sit hjem, fuld af mordlyst.