Filmen foregår i Makedonien og handler om Hatidze, som hver dag spadserer op ad bjergsiden for at se til sine bistader. I stille sang tømmer hun forsigtigt staderne for honning uden brug af hverken net eller handsker. Tilbage i sit lille hus plejer hun sin gamle sengeliggende mor og fra tid til anden tager hun den længere tur ind til storbyen for at sælge sine varer. En dag flytter en nomadefamilie ind ved siden af og Hatidzes fredfyldte paradis forstyrres af larmende maskiner, syv støjende børn og 150 køer. Alligevel byder hun den tilkomne familie velkommen og deler gavmildt ud af sine hemmeligheder om bierne. Men inden længe tager den nye families overhoved en beslutning, der kommer til at forandre Hatidzes liv for evigt.

Livet ude af balance. Godfrey Reggios ordløse hovedværk starter i Amerikas bjergkæder, der langsomt introduceres til den moderne vestlige civilisation. Menneskets indvirkning på Jorden sættes i relief i denne billedskønne og altopslugende dokumentar, hvor totaloplevelsen af billede og lyd er i hovedsædet. Filmen, der blev optaget over syv år, italesætter vores forhold til kloden på en måde, ord aldrig ville kunne.

Gennem et døgn følger vi livet, som det udspiller sig for myrer, biller, snegle og andre smådyr. Dyr der er uhyre almindelige, og som mange derfor overser. I denne film ser man, hvor forbløffende disse væsener egentlig er.