Kampen om tronen indenfor ornitologi. En historie om to karismatiske mænd og deres indbyrdes kamp om at være den fuglekigger i Danmark, som har set flest forskellige fuglearter på dansk jord. Rolf og Munken hævder begge at være nr. 1 – men hvem har ret? Filmen giver et indblik i et fascinerende miljø, hvor passion er drivkraften og aktørerne er parate til at ofre job og familie for at kunne høste den anerkendelse og prestige, som det giver at have spottet en sjælden fugl.