Da Guy siger ja til at spille trommer i det lokale rock-band The Wonders, havde han ikke drømt om det spektakulære og vanvittige eventyr han bliver kastet ud i. Næppe har chefen for Play-tone Records skrevet kontrakt med bandet, før raket-turen mod berømmelsen og stjernerne starter. The Wonders stryger ind på toppen af hitlisterne med deres sang That Thing You Do.
Dramadokumentar om en mandlig sangsekstet, der nærmest opnåede Beatles popularitet i Europa. Sekstetten blev dannet i Berlin i 1927. I 1934, da nazisterne havde overtaget magten i Tyskland, opløstes gruppen. Tre af medlemmerne var jøder og blev tvunget til at flygte ud af landet.
Gerrison Keillor er vært og tovholder på det underholdende og populære radiovarieté-show, A Prairie Home Companion, der er blevet transmitteret i tre årtier, live fra Minnesota. Keillor er en levende legende i amerikansk showbizz, og har selv fiktionaliseret og omskrevet radioshowet til et filmmanus, som i Robert Altmans iscenesættelse er blevet en varm og underfundig komedie/musical om livet backstage. Filmens parodiske fremstilling af showet tager sin begyndelse en dag, hvor det annonceres, at F. Scott Fitzgerald-Teatret i Minnesota, hvorfra programmet transmitteres, er blevet opkøbt af en ejendomsspekulant fra Texas (Tommy Lee Jones), og skal lukkes til fordel for en parkeringsplads.