Dean Stiffle (Jamie Bell) gør et grusomt fund og fortæller det ikke til nogen af de voksne i dette postkort-perfekte Californiske miljø. Enhver har nok i sit og udbudet af rusmidler er utallige. De befinder sig konstant i en fed tripstemning der signalerer fest, farver og udpræget perfektionisme. Hvorfor dog spilde tid på livets grå realiteter? Dean's far leger forfatter og hans mor er total kuldret. Dean's lillebror bliver kidnappet, eller gør han? Mød RX Generationen og se om det lykkes dem, at se livet i øjnene før det er for sent, eller om der skal endnu skrappere midler til...

Edward Norton spiller ikke én men to hovedroller i denne uimodståelige og skæve film om to tvillingebrødre, der er så forskellige som nat og dag. Kincaid er den tjekkede bror, der vendte hjembyen ryggen og fik en kometkarriere som universitetsprofessor. Brady er den syrede bror, der blev hængende og lærte at dyrke byens bedste pot. Og sådan kunne de have levet totalt isoleret. Men da Kincaid får at vide, at Brady er død, tager han tilbage til barndomsbyen. Han render ind i flere forviklinger, der alle kredser om byens hash-handel, og det viser sig hurtigt, at rygterne om Bradys død vist er temmelig overdrevne. Leaves of Grass er både underholdende og udfordrende i bedste Coen-brødrenestil.

Lawrence Wetherhold er en kultiveret og noget selvcentreret litteraturprofessor, der ved alt om de emner han underviser i, men intet om sine elever – ikke en gang deres navne kender han. Efter sin kones død lever han et ensomt og noget forudsigeligt liv med sin skarp-tungede teenage-datter, der synes at have arvet hans intelligens, samt hang til elendighed. Der bliver dog rusket godt op i hans kedelige hverdag, da hans skøre adoptivbror,som han ikke har været på talefod med i et par år, kommer på uventet besøg, og da han efter en hjernerystelse tilfældigt møder en af sine tidligere - ret så attraktive elever, Janet, der sætter fut i hans kærlighedsliv.

Brian er single, 28 år og sælger eksklusive svenske madrasser i New York. Brians to succesrige storebrødre fører sig frem i verden, som henholdsvis respektfuld oliemand og dygtig kirurg, og som efternøler leder Brian efter sin plads i verden. Fast besluttet på at give sit liv indhold, ansøger Brian om at adoptere et barn fra Kina. Men en dag dukker den flagrende Happy op i butikken for at købe en madras til sin flamboyante far med gigantiske rygproblemer, og det bliver startskuddet på et kaotisk, fantastisk, men ikke helt uproblematisk forhold mellem to mennesker, der begge er på vej ind i voksen-tilværelsen, men er totalt uafprøvede når det kommer til det med kæreste og fast forhold. Spørgsmålene hober sig op: Kan forholdet overhovedet overleve deres respektive excentriske familier. Hvordan tackler Happy Brians brændende ønske om at adoptere? Og hvorfor bliver Brian gentagne gange jagtet og slået ned med en jernstang på åben gade af en mystisk mand?

To unge par kaster sig ud i at eksperimentere med partnerbytte, da deres forhold begynder at falde fra hinanden. Men jalousi, forvirring og usikkerhed lader til at skabe større problemer for parrene end nogensinde før, og de tvinges til hver især at overveje betydningen af elementerne i ethvert succesfuldt forhold - sex, kærlighed og kommunikation.

Der er stor forskel på at blive ældre og blive voksen. Det må Paulie sande på den hårde måde, da tanken om at lægge ungkarlelivet bag sig og hellige sig ægteskabets monogami pludselig en dag får koldsveden til at pible frem. Dette sker kun en uge før brylluppet med hans livs kærlighed. Det kickstarter syv forrygende dage, hvor Paulie sammen med sine fire bedste venner forsøger at få det bedste ud af den sidste tid som ungkarl.

Dr. Richard Clayton har alt en mand kan ønske sig: en hengiven forlovet, to kærlige forældre, som støtter ham i alt, og en lovende karriere. Men da Richards bitre bror fortæller ham, at han er adopteret, begiver han sig ud på en utrættelig jagt efter sine biologiske forældre. Da han endelig finder forældrene, viser de sig imidlertid at være en stor skuffelse. De er alt det, som Richard ikke er. De er kødædere, mangler smag, taler som havnearbejdere og dyrker højlydt sex! Hvordan skal stakkels Richard vænne sig til tanken om, at disse mennesker er hans biologiske ophav?