Efter at have patruljeret gaderne i to år som Batman, og skabt frygt for de kriminelle, er Bruce Wayne nået dybt ind i Gothams skyggefulde underverden. Med kun få betroede allierede – Alfred Pennyworth og Løjnant James Gordon – blandt byens korrupte netværk af embedsmænd og højt profilerede personer, har den sortklædte selvtægtsmand etableret sig selv som den eneste legemliggørelse af hævn blandt sine medborgere. Da en seriemorder går efter eliten i Gotham med en række sadistiske mord, dukker nogle kryptiske ledetråde op og sender verdens bedste detektiv på en efterforskning i underverdenen. Da bevismaterialerne kommer tættere og tættere på, og omfanget af gerningsmandens planer bliver klart, må Batman skabe nye alliancer, afsløre den skyldige og skabe retfærdighed i et Gotham, der længe har været plaget af magtmisbrug og korruption.

Det starter som en ganske almindelig dag på arbejdet for CIA-manden Joe Turner, men pludselig er alle hans kolleger myrdede, og han selv svæver i livsfare. Der er ikke meget hjælp at hente hos hans overordnede, så Joe må skjule sig hos en tilfældig kvinde, indtil han finder ud af, hvordan han skal overleve sammensværgelsen.

Kommisær Nick Catmeyer har det hele - udseende, kløgt og en lovende karriere. Men, der hænger en mørk skygge over hans liv. Siden han var 9 år, har han været plaget at hans brors uopklarede forsvinden.

Ray Peterson, der bor i en ikke helt almindelig forstad. Hans drøm om en fredelig ferie bliver spoleret af nogle nye, uhyggelige naboer. Rays kone Carol er skuffet over, at han beslutter sig til at tilbringe en afslappende uge derhjemme, og at han med det samme kommer op at toppes med naboerne - en geskæftig snushane, en udflippet forhenværende militærmand og en syret teenager - som nysgerrigt følger med i, hvad der foregår hos den mærkelige Klopek-familie. Da nabolagets gamle gnavpot pludselig forsvinder, bliver naboerne overbevist om, at familien Klopeks faldefærdige hus gemmer på en frygtelig hemmelighed. De bevæbner sig med skydevåben, en kraftig kikkert og en skovl og begiver sig hen for ved selvsyn at se, hvad der foregår i familien Klopeks hus.

En fotograf hyres til at optage en døende mands sidste testamente på video i en hytte langt ude i skoven. Men den døende har knapt så travlt med at dø, og snart begynder kattens iskolde leg med musen i denne semidokumentariske found footage-gyser, der bruger mediet lige så kreativt som gode gamle ’The Blair Witch Project’.

Den unge Robin besidder stærke telepatiske evner. Da skruppelløse videnskabsfolk i regeringen interesserer sig meget for disse evner, bliver Robin kidnappet under et iscenesat terrorangreb. Robins far, Peter, en tidligere regeringsagent, sætter sig imidlertid for at befri sin søn og allierer sig med gymnasiepigen Gillian, som også har telepatiske evner, for at finde Robin.

Før de sendes til Vietnam, tager to brødre og deres kærester en sidste køretur, men efter et uheld føres de til et tilsyneladende forladt hus, hvor de mødes af en galning med en motorsav.

Da Los Angeles bliver ramt af et stort jordskælv får ingeniøren Graff hænderne fulde. Dels skal han redde sin forkælede, stenrige kone. Dels skal han finde sin elskerinde. Og ind i mellem skal han også deltage i det omfattende redningsarbejde, som finder sted i storbyen, der flere steder er reduceret til rygende ruiner.

Alt er ved det gamle på Bates Motel. Norman Bates står stadig bag disken, og skelet-tet af hans mor sidder stadig i det skumle hus på bakken. På motellet bor blandt andet den tidligere nonne Maureen Coyle, der ikke rigtig har styr på sit liv. Hvad hun ikke ved er, at den sidste beboer med initialerne M.C. kom grueligt galt af sted i bruseren.

Den lille by Cherry Falls er et fredeligt sted, lige indtil en psykotisk seriemorder begynder at finde sine ofre blandt byens unge. Først efter at en tredje teenager er fundet brutalt myrdet, begynder morderens dagsorden at dæmre: Alle de myrdede er jomfruer! Mens byens unge hurtigt finder ud af, at der kun er ét at foretage sig, hvis de skal undgå at komme på dødslisten, tager sheriffens datter Jody, der stadig er jomfru, sagen i egen hånd. I mere end én forstand. Brittany Murphy (Sidewalks of New York) ses som sheriffens datter, Jody, mens hendes far spilles af Michael Biehn (The Art of War). Desuden medvirker Jay Mohr (Pay It Forward) i denne film, der fra start til slut er propfyldt med både humor og horror.