Det vilde vesten, 1885. En ung advokat, Ransom Stoddard, bosætter sig i en nybyggerby. Her støder han sammen med revolvermanden Liberty Valance, men bliver reddet af barske, men hæderlige Doniphon. Da Valance udfordrer Stoddard til en duel, forventer alle, at advokaten er på vej til de evige græsmarker. Han vinder imidlertid, og så er vejen banet for et politisk karriere for den nye folkehelt.
Året er 1881 og det vilde vesten er ikke, hvad det har været. Heller ikke for Billy the Kid, der flygter fra fængslet for atter en gang at gøre New Mexico usikker. Kvægbaroner sætter Billys gamle ven Pat Garret i spidsen for gruppen, der skal jage revolvermanden og hans slæng.
I det futuristiske samfund Libria, er der enkle regler: viser man følelser, ryger man i fængsel, og tager man ikke sin medicin, bliver man dræbt. Regeringen har udelukket krig, ved at undertrykke følelser: bøger, kunst og musik er strengt forbudt. For at håndhæve loven, har regeringen indsat agenter til effektivt at eliminere individer, der overtræder reglerne. I kampen mod frihedskæmpere, glemmer agent Preston at tage sin daglige dosis "Prozium" og indser, at følelser er en passioneret, men livsfarlig frihedskamp værd.
'Vi vandt Vesten' ('How the West Was Won') er en storslået western fra 1962, der følger en familie i flere generationer på deres rejse fra staten New York til Stillehavet. Filmen blev nomimeret til otte Oscars ved Oscar-uddelingen 1964, bl.a. for bedste film, og vandt tre: For bedste manuskript, bedste klipning og bedste lyd.
Et dumt svin af en diktator tager magten i et afrikansk land og smider den gode præsident i fangehullet. For at beskytte handelsinteresser sender et multinationalt firma en gruppe aldrende men seje lejesoldater af sted for at genindsætte præsidenten. Netop som de har befriet ham, falder selskabet soldaterne i ryggen. Det bliver de selvfølgelig temmelig sure over, og så er det tid til kontant hævn.
Kevin Costner spiller den mest berømte ordenshåndhæver, der nogensinde har sat sine spor i Det Vilde Vesten. Med en intens og kompleks skildring, som blev kaldt en "klassisk amerikansk præstation" udfylder Oscar-vinderen Costner rollen som manden, der blev en myte, i denne episke og action-mættede saga, der er instrueret af Lawrence Kasdan, som også var medforfatter på manuskriptet. Gene Hackman som Wyatts viljestærke far og Dennis Quaid som Earps bedste men dødsensfarlige ven Doc Holliday er med til at give denne hårdtslående western ekstra saft og kraft. Lige fra Wichita til Dodge City og til O.K. Corral i Tombstone, Arizona er Wyatt Earp en spændende filmisk rejse, præget af romantik, eventyr og mytisk heltemod.
Den charmerende og dovne svindler, Joe Thanks - også kaldet Nobody, rejser fra by til by og optræder som en anden gøgler med mere eller mindre realistiske revolverdueller. En dag beslutter han sig for at kaste sig ud i det helt store svindelnummer, der ikke alene skal gøre ham rig, men også gøre kål på det æreløse amerikanske kavaleri og dermed hjælpe nogle flinke og groft udnyttede indianere til at genvinde det land, regeringen har stjålet fra dem.
Jack Taggart arbejder for EPA - Federal Enviromental Protection Agency. En kollega myrdes brutalt. Jack tager til det sydlige Kentucky for at efterforske sagen, der viser sig at være mere indviklet end forventet. I områdets efterladte mineskakter har nogen dumpet ekstremt giftigt affald. Flere og flere af indbyggerne bliver syge. Det er en tidsindstillet kemisk bombe. Jack må arbejde undercover som tømrer for at komme ind på livet af de skræmte indbyggere. Men deres tavshed gør det ikke let at finde frem til de skyldige. Men så møder han Sarah, en lokal udstødt, som viser sig at vide langt mere, end hun umiddelbart giver udtryk for. Nu er det hele op til Jack - at finde morderen og forhindre en miljøkatastrofe.
Johnny Madrid er en farlig forbryder, der i sidste sekund er flygtet fra galgen. Med hjælp fra en kvindelig outlaw lykkes det ham at kidnappe sin bøddels smukke datter. Johnny mødes nu med sin bande og overfalder et tog. Da natten falder på, søger både togpassagerer og Johnnys bande ly på en øde café, der fungerer som horehus. Men stedet er ikke hvad det ser ud til at være. Det er drevet af blodtørstige vampyrer. Det bliver en nat ingen glemmer…
På Titty Twister Bar mødes fem hard-core forbrydere med Seth og Richie Gecko for at få tegningerne over en mexicansk bank. Men gæsterne i baren er der ikke for at drikke øl. de er der for at drikke blod. Med nød og næppe undslipper banden de gale vampyrer og gør klar til at røve banken. Her venter FBI-agent Chase på dem. Men hvad er det, der er galt med bankrøverne? Alle undtagen Buck, bandens leder, har pludselig fået sådan nogle store hjørnetænder...