Selv efter at være blevet indespærret på et sindssygehospital kontrollerer mesterhjernen, Dr. Mabuse, den kriminelle underverden uden for murene. Denne film af den verdenskendte, østrigske instruktør, Fritz Lang, er nummer to i rækken af Dr. Mabuse-film, udsendt 11 år efter den første og 27 år før den sidste! Filmen var ment som en direkte salut til Hitler og den voksende nazisme, omend den præsenteres som en gedigen god kriminalhistorie.

Anthony Zimmer er efterlyst for at have hvidvasket mange millioner dollars, men efter at han har ommøbleret sit ansigt med plastikkirurgi, aner politiet ikke, hvordan de skal finde ham. Samtidig møder Zimmers kæreste, Chiara, den nørdede tolk, Francois, på eksprestoget til Nice. Francois lader sig besnære af Chiaras sensuelle charme uden at ane, at han dermed bliver stråmand og levende skydeskive.

Den kyniske og kontante poltimand Leo Kessler er i hælene på en morderisk galning, Warren Stacey, der hævner sig på smukke kvinder, der har afvist ham. Stacey bringes for retten, men løslades igen på grund af en juridisk spidsfindighed. Kessler anbringer falske beviser for at få ram på ham, men planen giver bagslag, og til sidst må Kessler selv gøre arbejdet færdigt, før morderen slår til igen.

Den legendariske New York politimand Eddie Flemming tvinges under opklaringen af et bestialsk dobbeltmord til at få hjælp af den unge brandinspektør Jordy Warsaw. Sammen kommer de på sporet af to gale, videofilmende østeuropæere, der er på en dræbende sightseeing i Guds eget land – og de har en plan, der er så vanvittig, at den faktisk godt kan lykkes. De lukrerer simpelt hen på det juridiske spørgsmål om, hvor gal man rent faktisk kan bevises af være i et givet gerningsøjeblik… Og svaret er som deres handlinger: skræmmende!

Wayans-brødrene står bag denne komedie om en meget lille kriminel, der skal udgive sig for at være en baby. Altsammen for at skaffe en stjålen diamant tilbage. Calvin er i stand til at få fat i diamanten, men bliver næsten fanget under flugten, og han gemmer diamanten i en taske, der tilhører en forbipasserende. Ivrige efter at generhverve sig diamanten fra den intetanende medskyldige, regner Calvin og Percy ud, hvordan de kommer ind i hans hus - de klæder Calvin ud som baby, efterlader ham på dørtrinnet hos den forbipasserende. Det par, der bor der, har tilfældigvis ønsket sig et barn, og de tager ivrigt den nyankomne under deres vinger, nyder glæderne ved at blive forældre og ignorerer nogle af tumlingens besynderlige måder at opføre sig på.

Her får Christensen kidnappet sin søn af en bankrøver, der vil have hjælp til at skaffe tyvekoster i bytte for sønnen. Det opdager politiet anført af Bruce Willis imidlertid - sammen vil de nu befri gidslet fra den brutale bandit.