Kriminalbetjent Scottie Fergusson er ikke bare bange for højder, han er rædselsslagen. Da han som følge af sin fobi ikke er i stand til at redde en kollega, der efterfølgende styrter i døden, må Scottie opsige sin jo med store psykiske problemer. En gammel kollega hyrer Scottie til at stygge hans kone, som han mistænker for at have en affære. Scottie følger hende rundt i San Francisco og bliver draget ind i et mere end almindelig speget plot, og det hjælper heller på situationen at han langsomt er ved at blive forelsket i kvinden.
Med søde drømme om en skuespillerkarriere i bagagen lander Betty i Hollywood, hvor hun har lånt sin tantes tomme hus som base i sin søgen efter lykken. Men huset er ikke tomt. En fortumlet og forslået kvinde har søgt tilflugt i bygningen. Hun husker kun brudstykker af nattens begivenheder. Noget med at hun sidder i en bil... at chaufføren sigter på hende med en pistol... at de pludselig bliver ramt af en anden bil. Resten er uklart og tåget. Eneste spor er en pung propfyldt med dollars. Sammen starter de jagten på sandheden. En søgen, der bringer dem i nærkontakt med hårdkogte gangstere, slibrige filmfolk og andre udskud i Hollywoods mørke afkroge.
I den mest storslåede Futurama nogensinde er ældgamle, mørke kræfter parat til angreb. De vil med vold og magt stoppe en vidunderlig ny grøn tidsalders begyndelse. Hader du ikke bare, når det sker? Og det er endnu mere chokerende, at Bender er forelsket i en gift, kvindelig robot, og Leela er på flugt fra loven - Zapp Brannigans lov! Fry er universets sidste håb, og han er rekrutteret til en tophemmelig mission. Kan det blive enden på Planet Express' besætning for evigt? Sig det er løgn! Vi tager af sted, Into The Wild Green Yonder
Vi er i Chicago i år 2035. Her i en ikke så fjern fremtid er robotter blevet en integreret del af menneskenes tilværelse. De gør rent, laver mad, går ærinder, lufter hunden - ja, passer tilmed vores børn for os. Kriminalassistent Del Spooner (Smith) bliver kaldt ud til et dødsfald i firmaet U.S Robotics, hvis seneste generation af automatiserede husassistenter, NS-5, er i gang med at blive distribueret til hver eneste husstand i USA. Firmaets grundlægger, Dr. Alfred Lanning (Cromwell) har tilsyneladende begået selvmord, men jo mere Spooner borer i omstændighederne omkring dødsfaldet, jo mere overbevist bliver han om, at Lanning er blevet myrdet?af en robot! Det bliver snart meget farligt at være Spooner? Og sammen med psykologen Susan Calvin (Moynahan) skal han nu overbevise såvel hendes chef som sin egen om, at noget er helt ravruskende galt... Med robotterne!
De tumpede teenagere Bill og Ted skal bestå en historieeksamen for at klare gymnasiet. Det ser sort ud, indtil de to drengerøve bliver kontaktet af Rufus, der fortæller at hele verdens fremtid afhænger af succes i den kommende eksamen. Han låner gutterne en tidsmaskine, så de kan skippe bøger og opleve historien ved selvsyn.
Den gravide Sarah mister sin mand i en bilulykke. Nogle måneder senere nærmer fødslen sig, og i stor sorg beslutter Sarah at blive alene hjemme juleaften. En fremmed klædt i sort banker på døren og insisterer på at komme ind!
Den succesrige videnskabsmand Dr. Norman Spencer lever i et harmonisk ægteskab med sin smukke hustru Claire Spencer. Kort efter at de er flyttet ind i et gammelt hus, begynder den hjemmegående Claire at høre stemmer og se en spøgelsesagtig kvindeskikkelse. Samtidig begynder deres naboer at opføre sig meget mystisk, og Claire får på fornemmelsen, at gengangeren måske er naboens forsvundne kone. Den rationelle Norman afviser de overnaturlige fænomener og tror, at Claire er ved at blive sindssyg; måske fordi deres datter netop er flyttet hjemmefra. Claire indleder derfor i smug en undersøgelse af spøgelset for at finde ud, hvem det er, og hvad det vil. Fra dette udgangspunkt bevæger historien sig hastigt fremad og tager undervejs nogle overraskende drejninger. Intet viser sig helt at være, som vi umiddelbart troede....
Det moderne samfund skelner mellem rigtigt og forkert, godt og ondt, raseri og forløsning. I et øjebliks selvoptagethed og vrede mister to mænd evnen til at skelne. Denne kamp mellem to stærke viljer ændrer livet for dem begge. Chaning Lanes er en provokerende og gribende thriller, der beskriver det almindelige menneske på godt og ondt.