Ed passer sin daglige dont i frisørsalonen i 1949, hvor der stadig var sort-hvide film og livsfarlige blondiner. Da en skaldet handelsrejsende kommer forbi med en fidus, ser Ed sit livs chance. Han afpresser Big Dave, som hans kone Doris har en affære med. Planen ser skudsikker ud, men det eneste, der er sikkert, er, at nogen bliver skudt. Og nogen ender i stolen for mord.

Claude Rains yder en fremragende præstation i sin filmdebut som en mystisk læge, der opdager et serum, der gør ham usynlig. Rains ankommer til en lille engelsk landsby bundet ind i bandage og med mørke solbriller, og her forsøger han at skjule sin utrolige opdagelse. Men det samme serum, der gør ham usynlig, får ham også langsomt til at begå grusomme forbrydelser. Filmen er baseret på H.G. Wells' klassiske roman, og den er instrueret af mesteren ud i det makabre, James Whale.

I en lille by i Californien begynder folk at opføre sig mærkeligt. Lægen Miles Bennell begynder at undersøge sagen og opdager at rumvæsner dræber befolkningen én efter én. Mordene sker om natten, hvor plantelignende væsner myrder de sovende mennesker og tager form efter deres ofre. Rædslen breder sig for det er svært at kende de rigtige mennesker fra de falske.

En gruppe forskere opdager en UFO i isen på Antarktis. Det lykkes af bjærge piloten, tilbage til den nærliggende base. Piloten viser sig slet ikke at være død, men derimod en yderst voldelig fremmed livsform, der på trods af sin menneskelignende skikkelse er mere i familie med planterne. Det forhindre dog ikke Tingen i at dræbe alt på sin vej.

En fejlslagen fisketur bringer de tre børn Svip, Stella og Plum på afveje. De havner hos den mystiske Professor Mac Krell, som har opfundet en eliksir, der gør det muligt for mennesker at leve under vand. Stella kommer til at drikke af eliksiren, og straks forvandles hun til en søstjerne. For at redde hende må de to andre følge efter - Plum som vandman og Svip som fisk. De har nøgagtig 48 timer til at finde Stella og modgiften. Hvis ikke, vil de forblive fisk for evigt...

Da de to engelske geodæter Reginald Anson og George Garrad ankommer til den walisiske landsby Ffynnon Garw for at opmåle det lokale bjerg af samme navn - byens vartegn og store stolthed - mødes de af den mest excentriske flok walisere, man kan tænke sig. Opmålingerne viser, at Ffynnon Garw faktisk er femten fod for lavt til at gå under betegnelsen 'bjerg', og til indbyggernes store bestyrtelse betyder det, at bjerget ikke vil optræde på det officielle landkort. På foranledning af den opfarende pastor Jones og den liderlige værtshusholder Morgan Buk, nedsættes i al hast en forsamling af mennesker, der skal formå de to englændere til at foretage endnu en opmåling af Ffynnon Garw - således at det kan indtage sin rette plads i historien som et bjerg og ikke bare en høj.

På vej hjem fra Venus styrter et af den amerikanske hærs rumskibe ned i havet ud for Sicilien, en ulykke som kun oberst Calder (William Hopper, Vildt Blod) overlever - tror han. En forseglet container bliver også bjerget fra vraget, og da en zoolog og hans barnebarn åbner den, slipper en uhyggelig, slimet masse ud. I løbet af natten vokser det rædselsvækkende uhyre sig dobbelt så stort. I desperation sender Calder bud efter hæren for at hjælpe med at bekæmpe monstret, der har søgt tilflugt på toppen af Colosseum i Rom. Men det kræver mere end almindelige, menneskeskabte våben, hvis de skal stoppe dette uhyggelige væsen fra det ukendte og redde jorden fra undergang!

I det 19. århundrede søger to søstre tilflugt i et fort. Da den ene bliver bidt af en varulv, må søstrene arbejde sammen for at finde en kur.

Dybt under Londons gader afbryder tyve med militær præcision det avancerede elektroniske sikkerhedssystem og trænger ind i en gigantisk bokshvælving proppet med historiske skatte fra hele verden. Allerbagerst – beskyttet af flere udspekulerede fælder – en hermetisk forseglet, sølvskinnende, korsprydet kiste med ukendt indhold.Senere ombord på flugtflyet brækker de i spændt forventning kistelåget og. De sidste rædselsvækkende minutter af deres liv slutter brat med blodsivende tandmærker på halsen.Få timer senere lander en ung, cool grev Dracula i USA, hvor ingen i vore dage tror på vampyrer. Den ældgamle ondskab er klar til at male byen rød…

Året er 1850. I de mørke skygger ved den lille by Allariz dukker pludselig en række kvindelig op, lemlæstede og tilsyneladende tappet for alle kropsvæsker. Sporene er meget sparsomme selvom de bestialske mord sker oftere og oftere. Et folkesagn om varulven fra Allariz sætter en skræk i folk. Men da den unge kvinde Barbara krydser veje med morderen ændres alt, og byens mest velhavende mand, fabrikanten Manuel Romasanta røber sin syge hemmelighed. En mand, som synes fuld af charme og med gode manerer, men som under overfladen gemmer et frygtelig og schizofrent væsen med en usvigelig drift til at dræbe - med tænderne!

Den smukke universitetsprofessor Miranda Hollander oplever et massivt blackout og vågner til sin rædsel op midt i de synlige spor efter et blodigt massemord. Dybt rystet beder hun sin onkel om detaljer vedrørende sin herkomst, men til sin skræk går det op for hende, at hendes DNA kun indeholder 50% menneskelige gener, mens de øvrige er fra en Alien! Sammen med sin onkel søger Miranda til Mexico for at finde den videnskabsmand, der skabte hende. Men der går ikke længe inden de står over for en gruppe dræberhybrider, der ikke har tænkt sig at lade dem overleve. Og samtidig er tiden ved at rinde ud for Miranda, hvis indre dræberinstinkter truer med at tage kontrol over hende for altid...