Drengen Sosuke bor med sin dejlige mor på en klint med havudsigt. Og ligesom prinsen møder havfruen i H. C. Andersens eventyr, så samler han en dag guldfisken Ponyo op i brændingen. Den storøjede, røde hunfisk føler straks en fundamental samhørighed med sin nye menneskeven. Ved hjælp af lidt oceanisk magi udvikler hun lemmer og stemmebånd, så de kan lege og spise skinkemadder sammen på landjorden!

Dyk ned i havet med Den Lille Havfrue og oplev Disneys fantastiske undervandseventyr, baseret på H. C. Andersens tidløse fortælling.Den sprudlende og glade havfrue Ariel, lever i havet med sin far Kong Triton, sine søstre, sine venner, fisken Tumle og den reggae syngende krabbe Sebastian. De bor i et paradis, men Ariel kan ikke lade være med at fantasere om, hvordan det må være at leve på land. Efter hun en dag redder en flot prins fra at drukne, bliver hendes ønske endnu stærkere. I al hemmelighed kontakter hun den eneste, der kan hjælpe hende: havheksen Ursula. Med hendes hjælp kan Ariel få ben og opleve det spændende liv på land. Men Ariels drøm forvandles hurtigt til et mareridt, og i et kapløb med tiden, skal Ariel vinde både prinsens kærlighed og samtidig redde sin fars kongerige!

Wendy fortæller sin to yngre søskende historier om den den mystiske figur Peter Pan, en dreng der aldrig blev voksen. En dag kommer Peter Pan flyvende ind i børnenes værelse og tager dem med til Never-Neverland. Her møder de tre børn den onde kaptajn Klo, der tager dem til fange, så de må reddes af Peter Pan.

Nu er Ariel tilbage, denne gang er hun blevet alvorlig og voksen, og det er derfor hendes 12-årige datter Melody, der er den centrale hovedfigur. Som spæd var Melody en fingerspids fra at ende i fangarmene på Ursulas fæle søster Morgana, så Ariel svor på, at datteren aldrig måtte komme i nærheden af havet og Morgana igen. Men man kan ikke bekæmpe sine instinkter. Melody elsker havet, som var hun en fisk, og da hun tror moren hader havet og ikke kan forstå hendes længsel efter de åbne hav, lusker hun i det store blå uden at fortælle nogen om det.

Den 19-årige newyorker-pige Daphne rejser til London finde sin far. Faren er en ærkebritisk politiker og ganske anderledes end hendes flippede mor, der er sangerinde. Så Daphne får en hård tid med at lære at begå sig i de højere britiske cirkler og lære sin far at kende.

Da Charlie og Jeff bliver fyret fra deres job, må de også tage deres børn ud af den eksklusive børnehave Chapman Academy, og starte som hjemmegående husfædre. De får dog hurtigt lavet en god forretning ud af børnepasningen, og bliver dermed konfronteret med Mrs. Harridan fra Chapman Academy, der har et helt andet syn på børnopdragelse.

Tanzie og Ava er to forkælede rigmandsdøtre, som hellere vil feste og shoppe end drive det kosmetikfirma, de har arvet. Da firmaet kommer i stormvejr efter en makeup-skandale, mister de opsparinger og må tilpasse sig til et nyt liv, og samtidigt forsøger den største konkurrent at få fingre i selskabet.