The Asian Hawk er tilbage!Denne gang bliver Jackie hyret til at finde en skjult naziguldskat. Under 2. verdenskrig plyndrede nazister alt, hvad de kunne og gemte guldet et sted i Sahara. Mange er interesseret i at finde den skat, så Jackie må hurtigt af sted! Han får støtte undervejs af tre smukke kvinder og må naturligvis kaste sig ud i adskillige halsbrækkende stunts og actionsekvenser!
Under forfærdelige omstændigheder strander en ung teenager og hendes lillebror i den australske vildmark. At nå frem til civilisationen skal vise sig at blive en næsten uoverkommelig prøvelse. Heldigvis møder de en aborigin dreng, som beslutter sig for at hjælpe dem.
I Arizona sidst i 1800-tallet kæmper familiefaderen Dan Evans en hård kamp for at overleve på sin ranch. Da den berygtede røver Ben Wade bliver fanget, melder Dan sig til at hjælpe med at eskortere Wade til toget, der skal bringe ham til retten i Yuma. Den tre dage lange rejse bliver ikke nogen ufarlig tur, for Wade's morderiske bande vil gøre alt for at befri deres leder.
"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve." Med dette citat indledes dette storslående eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden. Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver sene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.
Milliardæren Charles Morse og modefotografen Robert Green flyver ud i Alaskas vildmark, hvor Green skal fotografere Morses unge modelkone. Da flyet styrter ned, må Morse og Green kæmpe en desperat kamp for at overleve i vildmarken. Samtidig har Morse mistanke om, at Green har en affære med hans kone, og de to mænds overlevelseskamp bringer de undertrykte spændinger mellem dem frem.
Forsvundet på havet og skyllet i land ved Nordamerikas barske skove, bliver Benji, uden at vide det, værge for et kuld forladte pumaunger. Sammen, begiver de sig ud på deres livs rejse for at komme i sikkerhed.
Ignacio er en kok på et kloster, der laver mad til forældreløse børn om dagen, mens han om natten forvandles til Nacho Libre - en berygtet bryder i trikot. Nacho anspores af gadebumsen Esqueleto "The Skeleton" til at udfordre Mexicos mest frygtede brydere til kamp for at redde børnene og gøre sine hoser grønne hos Søster Encarnación, der er hans inspirationskilde og forbudte kærlighed.
Crocodile Dundee er manden, der kommer ud som vinderen i en krokodillekamp - men som virkelig bliver sat på prøve, da hans amerikanske veninde får ham overtalt til at ledsage sig på en tur ind i den virkelige jungle: New York.
Da en rigmand opdager at hans elskede robot-kone Cherry 2000 er kortsluttet, beslutter han sig for at finde en nøjagtig kopi, men de sidste af typen er i en fabriks-zone kendt for at være lovløs. Han hyrer den smukke dusørjæger E. Johnson til at guide ham og memorydisken fra Cherry til fabrikken, for at finde hende en ny krop.
Phyllis Nefler er en Beverly Hills hustru, der har mistet jordforbindelsen på grund af det søde liv, hun har levet, og som følge heraf er hun godt på vej til at blive skilt fra sin mand. For at bevise, at hun stadig har noget at byde på overtager hun ledelsen af en pigespejder gruppe, der er ved at falde fra hinanden. Kan hun holde sammen på de skøre piger? Og hvad nu, når hun også møder modstand fra sin spejderchef?
Siden skoletiden har Ben (Oliver James) og Zach (Kristopher Turner) været nære venner. Zach har altid været den ubekymrede af de to, mens Ben tidligt fik et psykisk knæk, da hans drømmepige uden varsel forlod ham og kvarteret, hvor de begge boede. Ben lever nu et uengageret liv som sagfører, mens Zach trives i sit job på et plejehjem, hvor en døende patient en dag trygler ham om at finde sit forsvundne barnebarn. Naturligvis er det Bens tidligere kæreste.