De bor i en røvsyg forstad, keder sig gudsjammerligt i skolen og har kun en eneste fornøjelse i livet. Døden! De to søstre Brigitte og Ginger hygger sig med at planlægge deres egen død. Jo mere bizart, bloddryppende og voldeligt, desto bedre. Men deres fantasier er intet mod det grotesk vanskabte bæst, der en aften ved fuldmåne angriber og skambider Ginger. Heldigvis heler de frygtelige flænger forbavsende hurtigt. Uden så meget som et lillebitte ar. Ginger er snart på benene igen. En ny Ginger. En sexet, udfordrende Ginger, der får mændene til at fløjte sjofelt, når hun svanser forbi. Hun nyder det. Indtil næste fuldmåne nærmer sig. For pludselig mærker hun urinstinkterne: den gnavende sult og et uimodståeligt behov for en mage!

Frank Bannister har alle tiders fidus. I kraft af sine overnaturlige evner, får han en gruppe sølle spøgelser til at spøge udvalgte huse, til skræk og rædsel for beboerne. Bagefter rykker han selv ud og klare problemerne for et beskedent vederlag. Men så en dag bliver byen hjemsøgt af virkelige gespenster med alt andet en reelle hensigter.

Annabelle er navnet på en sjælden, gammel dukke i bryllupskjole, som John Form forærer til sin gravide kone, Mia. En nat invaderes John og Mias hus af en satanisk kult, som overfalder parret. Deres indtrængen vækker uhyggelige, okkulte kræfter i det hvidklædte dukkebarn.

Historien følger kvinden Marie, der leder efter sine biologiske forældre. En dag får hun at vide, at hun har arvet et hus midt i en gammel skov et sted i Rusland. Det er det hus, hun blev født i. Da hun ankommer til Rusland for at se på huset, møder hun en mand, der påstår, at han er hendes bror. Sammen giver de sig til at undersøge huset, men det skal vise sig at indeholde dystre hemmeligheder, de slet ikke var forberedt på. De bliver tvunget til at gennemleve nogle grusomme begivenheder, der udspillede sig, lige efter de blev født.