Den rå revolvermand Wyatt Earp har skabt lov og orden i Dodge City og tager nu videre for at gøre det samme i Tombstone. Til at hjælpe sig har han sine brødre og spilleren Doc Holliday, der ingen af dem er bange for at lade seksløberen tale. Det bliver der også brug for, da en lokal bande af cowboys ikke vil indordne sig under de nye forhold.
Vagabonden Trinity, kommer til en by, hvor han finder ud af, at hans bror er sherif. Broderen er i virkeligheden en hestetyv og plattenslager, som har brækket benet på den forhenværende sherif, og derfor har han valgt at udgive sig for at være sheriffen, så ingen opdager sandheden. Selv om de to brødre ikke er de oplagte beskyttere, ender de alligevel som eneste værn for en gruppe mormoner. Mod den onde jordejer Major Harriman, som for alt i verden vil have mormonernes jord, for sig selv.
Nicholas Rays western, der har Joan Crawford, hendes mand Sterling Hayden og Mercedes MacCambridge i hovedrollerne, er nok mest kendt for de næsten dyriske slagsmål mellem de to kvinder i filmens historie. Crawford spiller saloonejeren Vienna, der har planer om at bygge en hel by omkring sit værtshus, når jernbanen kommer. Men der er mange, der vil hende til livs, og til sidst kommer en gammel ven, Johnny Guitar, hende til undsætning.
Straffefangen Bart udnævnes til den lille hvide grænsebys første sorte politimand - i virkeligheden for at det skal blive en fiasko. Men Bart får liv i den fordrukne Waco Kid, og sammen sætter de sig for at redde Rock Ridge.
I Arizona sidst i 1800-tallet kæmper familiefaderen Dan Evans en hård kamp for at overleve på sin ranch. Da den berygtede røver Ben Wade bliver fanget, melder Dan sig til at hjælpe med at eskortere Wade til toget, der skal bringe ham til retten i Yuma. Den tre dage lange rejse bliver ikke nogen ufarlig tur, for Wade's morderiske bande vil gøre alt for at befri deres leder.
John McCabe flytter til en lille by i det vilde vesten med en noget usikker plan om at åbne et kasino/bordel for de penge, han har tjent ved at gamble. Han finder en forretningspartner i den prostituerede Mrs. Miller, som i første omgang ikke kan lide McCabe, men alligevel hjælper ham med at starte forretningen. Kasino-bordellet viser sig at blive en stor succes, hvilket byen nyder godt af, men ikke alle er lige tilfredse med McCabes succes.
Gøg og Gokke skal aflevere arven efter en rig guldgraver til datteren, der nu arbejder på en saloon. Indehaveren er hendes værge, og han har slet skjulte og dårlige hensigter. Han ser selvfølgelig straks muligheden for, at han selv og hans kone overtager arven. Det er nu op til de to hjertelige, med mildest talt uheldige vagabonder at rede trådene ud og få arven lagt i de rigtige hænder.
Den lille fredelige by Silverado er overtaget af en flok hujende, onde lejesvende. Med i komplottet er den korrupte sherif og salon-ejeren Stella. Men ondskaben får uventet modstand, den dag fire fyre rider ind i byen. De fire cowboys indser, at de er de eneste, der kan hjælpe byen. Kampen mod det onde kan begynde.
I en forlystelsespark kan man opleve det syndige gamle Rom, middelalderens riddertid eller Det Vilde Vesten, hvor robotter agerer tidens mennesker. En dag bryder kontrolpanelet sammen, hvorved maskineriet løber løbsk. En automatisk revolverhelt jagter de besøgende i stedet for at blive afbrudt, som han er programmeret til.
Der bliver sendt bud efter en ny sherif, men han er faktisk kun blikkenslager, men hedder Marshall og får derfor jobbet.
Lucky Luke, vores ensomme cowboy, er Vestens hurtigste på aftrækkeren og tilmed hurtigere end sin egen skygge. Han er sherif i Daisy Town, en munter og uregerlig nybyggerby, hvor det er den stærkeste og mest højrøstede, der sætter dagsordenen.
Da Joe og Averell, henholdsvis den ældste og yngste af de fire Dalton-brødre - det Vilde Vestens største fæhoveder - beslutter sig for at plyndre en bank for at glæde deres mor, går det grueligt galt for dem. Det lykkes dog brødrene at flygte fra fængslet og krydse grænsen til Mexico i jagten på en magisk hat, der kunne blive enden på alle deres trængsler. Men farerne lurer overalt, og Lucky Lucky ånder dem i nakken.