Thrilleren 'Promising Young Woman' handler om den 30-årige Cassandra. En lovende ung kvinde - traumatiseret af sin venindes voldtægt og død. Cassandra har gjort det til sin livsmission at tage hævn - over mændene. Derfor tager hun i byen for at udstille alle dem, som prøver at udnytte fulde kvinder, mens hun jagter de skyldige fra fortiden.

Da Robert Coltrane pludselig dør, har hans kone og to børn ikke længere råd til deres velhavende livsstil. Så da Roberts ensomme bror Darryl tilbyder husly til den lille familie, accepterer de - et valg, der viser sig at være en skæbnesvanger fejltagelse.