FBI har et godt øje til skurken Cody Jarret, der til sidst tilstår et mindre røveri for at give sig alibi i forbindelse med et større. Senere bryder Cody ud af fængslet sammen med cellekammeraten Hank, og de to samler Codys gamle bande for at planlægge et røveri mod en pengetransport. Men Hank viser sig ikke at være den forhærdede forbryder, han giver sig ud for.

De dobbelte Oscar-vindere Kevin Costner og Clint Eastwood står på hver sin side af loven i "A Perfect World", en rost menneskejagtsaga med mange facetter, som udspiller sig på landevejene i Texas med kurs mod en knusende kollision med skæbnen. Butch Haynes, en hårdkogt undvegen fange på vild flugt med en dreng som gidsel, der ser op til Butch som den far, han aldrig har haft. Eastwood er den snedige Texas Ranger Red Garnett, som styrer sine folk og kriminologen i den storstilede menneskejagt. Red kender hver en vej og hver en knold i området, og han kender den undvegne Haynes - for deres veje har krydset hinanden før.

Fire søstre med stærke bånd til hinanden vokser op hos deres mor i New England, mens deres far kæmper ved fronten i den amerikanske borgerkrig. Mens søstrene udvikler sig fra piger til unge kvinder, står de over for mange valg. Den udadvendte Jo drømmer om at blive forfatter, og med sin mors støtte sætter hun en dag kurs mod nye eventyr i New York.

Da rektor for Max's skole ringer og klager over sønnens opførsel, beslutter Fedtmule at tage Max med på en rigtig far-søn fisketur. Max er ikke begejstret, for han vil hellere til koncert med sin nye kæreste Roxanne. Men turens mange oplevelser fører lidt efter lidt de to generationer sammen.

Det er ekstremsport og et liv i frihed, da Max tager på college, men Fedtmule savner Max så meget, at han mister sit job og beslutter at færdiggøre college sammen med Max og hans venner. Men jo tættere Fedtmule prøver at komme på Max, må de begge gå til ekstremer for at lære at leve deres eget liv...sammen.

Roro, hvis familie kommer fra Libanon, arbejder sammen med Måns som parkpasser. Her går dagene med at samle hundelorte fra bedene og fjerne andemad fra parksøen. Roro har en svensk kæreste Lisa, men har ikke turde fortælle sin familie – og ikke mindst hans mave-svære far – om hende, og en dag annoncerer faderen, at han har fundet den helt rigtige hustru til Roro; den unge Yasmin. Måns, der bor sammen med Jenny, har pludselig fået problemer med potensen. Parret prøver alt fra rollespil og pisk på sofabordet til penisforlængere og kæmpemæssige dildoer, men intet synes at hjælpe. Dagen for Roro og Yasmins bryllup er kommet. Familierne sværmer som arbejdsbier på en hed sommerdag – alting er klart til det store bryllup. Men så træffer Roro og Yasmin begge et valg, der kommer til at ændre resten af deres liv…

Sandra Bullock spiller skuespilforfatteren Sidda, der i et interview kommer til at fortælle lidt for meget om sin hårde barndom. Hendes mor Vivi (Ellen Burstyn) bliver sur og nægter at tale med sin datter igen. Men en lille flok veninder sætter sig for at hjælpe Sidda med at finde sandheden om sin komplicerede og excentriske mor, så hun kan acceptere fortiden. Nøglen til denne proces går gennem moderens dagbog fra hendes ungdom, hvor hun var medlem af Ya Ya-søsterskabet. Nu skal mor og datter snakke ud om deres problemer, hvad enten de vil det eller ej!

Bob har lovet familien, at de skal på den årlige tur til Hawaii, men nu skifter han pludselig mening. Ferien skal i stedet tilbringes på landevejene – hele vejen til Colorado i en autocamper.

I ly af uvæsenets særligt aggressive adfærd i de senere år er begrebet ”paparazzi” blevet et moderne skældsord. Så en film om, hvad de hensynsløse fotografer skrupelløst udsætter deres ofre for, måtte jo komme. Bo Laramie (Cole Hauser) er en ung skuespiller, hvis kone (Robin Tunney) og søn kommer til skade ved en bilulykke, forårsaget af fire paparazziers vilde fotojagt. Cole er rasende og planlægger en hævnaktion mod de fire.

Isaac Knott er radioreporter i New York. På grund af en tragisk trafikulykke i barndommen, der kostede hans forældre livet, er han lam og sidder i rullestol. I forbindelse med at hans parforhold slutter, får han et tip om nogle mennesker, der ønsker at blive invalideret. De betaler lægestuderende for at amputere en arm eller et ben, men ingen af de kandidater, han finder, ønsker at tale med ham. Senere møder han kvinden Fiona Ankany, der fortalte ham om sagen. Hun viser sig at være en smuk og mystisk kvinde, der arbejder som kunstkonservator, og nu føler hun sig tiltrukket af Isaac. Hun åbner sig for ham og førtæller om sit ønske om at blive invalid og sidde i rullestol. Men hvad er egentlig Fionas modydelse? Får Isaac mon sin historie til sidst?