Julenat står for døren, men den nærige, følelskolde og umenneskelige Scrooge skruer ikke ned for kulden af den grund. Næsten tværtimod. For julen, der jo skal bringe godheden frem i mennesker, er ham inderligt meget imod, og følelser er for ham noget, der helst skulle afskaffet. Men julenat får han uventet besøg af tre sælsomme, spøgelsesagtige skikkelser: fortidens jul, nutidens jul og fremtidens jul. De tre skikkelser tvinger Scrooge til at se, hvad hans handlinger og manglende menneskelige følelser tidligere har resulteret i, men også en skræmmende vision af, hvad resten af hans liv vil lede til, hvis ikke han ændrer sin holdning med det samme.

Den nybagte brud Grace er lykkelig for at have fundet Alex Le Domas, som kommer fra en rig, prestigefyldt familie, på hvis gods deres bryllupsfest holdes. Hun siger derfor glædeligt ja, da hun bliver bedt om at deltage i familiens excentriske, traditionelle indvielsesleg, men stemningen tager en drastisk drejning, da det går op for Grace, at legen går ud på at kæmpe for livet, og alle deltager.

Den gravide Sarah mister sin mand i en bilulykke. Nogle måneder senere nærmer fødslen sig, og i stor sorg beslutter Sarah at blive alene hjemme juleaften. En fremmed klædt i sort banker på døren og insisterer på at komme ind!

Julemanden, hans kone Anya og hans højre hånd, nissen Patch lever lykkeligt på Nordpolen, hvor de fremstiller legetøj til alverdens børn. Patch beslutter sig for at søge lykken på egen hånd i New York, og her møder han den grådige legetøjsfabrikant B.Z., som narrer ham til at hjælpe sig med at overtage styringen af julen. Julemanden må nu spænde sine rensdyr for kanen og forlade Nordpolen for selv at tage affære.

Det er dagen før juleaften, og den smukke Belle er ved at planlægge en rigtig hyggelig jul sammen med det fortryllede personale på Udyrets slot. Men Udyret virker ikke specielt interesseret i at holde jul. Han villle allerhelst undvære julen helt! En herlig og romantisk jul kan bryde slottets fortryllelse, så Belle og hendes venner, Kloksworth, Lymiere, Mrs. Potts og Chip vil gøre alt for at julepynte slottet! Med vennernes hjælp bliver det måske alligevel en fortryllet jul? Tag med tilbage til det magiske slot og se den sjove og spændende fortsættelse af Disneys klassiker Skønheden og Udyret i The Enchanted Christmas!

Stadig hjemsøgt af en lammende frygt efter at have overværet, hvorledes den skrækkelige Boogeyman gjorde det af med hendes forældre, har Laura (Danielle Savre) søgt ly hos doktor Mitchell Allen (Tobin Bell) på en psykiatrisk anstalt. Men da først Laura har fundet sin plads blandt de øvrige patienter, som alle er ofre for deres egne fobier og iøvrigt er spærret inde på institutionen, vender Boogeyman-monstret tilbage for at udrydde dem én efter én.

Den store sukkerstang er meget vigtig for Ponyville – den viser nemlig julemanden vej til byen hvert år, når han rejser rundt og deler julegaver ud. Så da Minty ved et uheld kommer til at ødelægge sukkerstangen, er det en stor katastrofe – det tegner til at blive en meget trist jul i Ponyville! Men Minty er fast besluttet på at redde julen for sine venner, mens de samtidig gør deres bedste for at muntre deres fortvivlede ven op. Sammen opdager de, at julen godt kan blive sjov alligevel – takket være gode venner og et stort hjerte hos en lille, klodset, mintgrøn pony!