Den psykopatiske Frank Zito har i kraft af en uforløst moderbinding holdt sin afdøde moder i live ved at skalpere unge kvinder og iklæde mannequindukker den blodige skalp og moderens favoritbeklædning. En dag møder Frank den smukke modefotograf Anna D'Antoni - et møde, der fuldstændig eskalerer hans vanvid, indtil hans sind krakelerer.
Profithungrende firmaer og fanatiske miljøforkæmpere udkæmper en beskidt krig om Amazon-junglen, verdens største sammenhængende regnskovsareal, og et af verdens mest sårbare områder. Et enormt, dampende, frugtbart drivhus, der skjuler ufattelige rigdomme. Seneste offer i krigen er en berømt miljøekspert. Aktivisten Alyssa er sammen med en fotograf på sporet af sandheden om hans død. Kan de linke mordet sammen med et af de firmaer, der ødelægger regnskoven, har de vundet et vigtigt slag. Det er med livet som indsats, for det griske menneske viger ikke tilbage for noget, hverken udryddelse af natur, enkeltpersoner eller hele landsbyer. Men med ild kan ild bekæmpes...