Instruktøren Sean Ellis har her forvandlet sin 17 minutter lange Oscar-nominerede kortfilm til en spillefilm! Vi følger den studerende Ben (Sean Biggerstaff), der netop er blevet dumpet af sin kæreste, og som følge deraf lider han af søvnløshed. Derfor begynder han at arbejde i et døgn-supermarked, hvor han møder en række spøjse personer, der har hver deres metode til at komme igennem en ulideligt kedelig 8 timers vagt.

Fransk politis cementhoved nr. 1, inspektør Clouseau, får til opgave at finde 'Den lyserøde Panter', en kostbar diamant, der er stjålet fra en mellemøstlig stat. Clouseau går til opgaven med en iver, der ikke helt står mål med hans evner.

Så har man hørt det med! Den verdensberømte Sherlock Holmes var i virkeligheden blot en stråmand for dr. Watson. Den gode doktor var nemlig geniet bag samtlige opklaringer, ligesom han forfattede de siden så elskede bøger om mesterdetektiven fra Baker Street. Men efter at have fyret den umulius, der giver den i rollen som Holmes, må Watson sande, at han ikke kan holde myten i hævd på egen hånd.

Sid og hans modvillige ven Bernie kommer på den ide at tage på nudist-campingferie for at peppe deres forhold til deres kærester lidt op! Campingturen bliver dog først rigtig interessant, da dr. Soaper, rektor for Chayste Place Finishing School, ankommer sammen med forstanderinden miss Haggard og elleve veldrejede piger.

Hele holdet er denne gang taget på chartertur til en middelhavsø, men det bliver et ophold af en lidt anden karakter end de havde regnet med. Ganske muntert kapitel i den endeløse filmserie byder på en hel del gas og gags samt de sædvanlige rappe replikker, selvom historien godt kunne have haft lidt mere kød på benet. Peter Butterworth er et komisk trumfkort som den uduelige hotelindehaver Pepe.

Barbara Novak ankommer til New York i 1962 for at præsentere hendes nye bog til forlaget, men de mandlige redaktører har det ikke godt med temaerne om kvindelig seksuel frigørelse. Men en kvindelig redaktør har en idé til at sælge bogen: par hende op med den kendte scorekarl Catcher Block og se hvad der sker.

Selvom den israelske superagent Zohan har succes på jobbet, held hos damerne og fans i hobetal, så er han ikke lykkelig. Allerhelst ville Zohan nemlig være frisør i USA, så da chancen byder sig, iscenesætter han sin egen død og flytter til New York. Zohan evner inden for frisørfaget står dog ikke helt mål med hans ambitioner, så han ender som medhjælper i en salon i et kvarter fuld af palæstinensere og gamle fjender.

Ved en vild fest i 60’erne, bliver babyen Thomas Henry Butterfly Rainbow Fred (alias den 15. hertug af Bournemouth) ved et uheld forbyttet med en anden. Thomas opvokser nu ved en pakistansk familie, og den anden baby vokser op i USA ved et meget rigt par. Da Tommy opdager at han er den retmæssige arving af titlen og den enorme formue som følger med titlen. Tommys forsøg fører ham til den griske advokat Shadgrind hvor han medbringer sit eneste bevis på titlen - en sølvrangle... Imens forsøger Tommy’s rigtige mor uvidende om familieforholdet at forføre ham, mens hans drømmepige kun ønsker at gifte sig med Henry - hans rival...