De to søstre, Mei og Satsuki, flytter på landet med deres kærlige, men nogle gange også lettere distræte far. Huset er hjemsøgt af små, levende nullermænd, som dog ikke er mere faretruende, end at de forføjer sig bort, så snart det runger af latter i stuerne. Den yngste pige falder ned i et dybt hul i jorden og vækker et af underskovens fabeldyr til live. Sammen med denne vidunderlige, flyvske og vennesæle ’skovvogter’ – Totoro, hedder den – begiver børnene sig ud på de mest fantastiske flyveture gennem og over skovene, bl.a. i en blød, tolvbenet kattebus, hvor dyrets øjne fungerer som billygter. Imens vokser den lille Totoro sig stadigt større, uden at den af den grund holder op med at ligne en forvokset kanin!

Anført af deres viljestærke mor flytter Rocco (Alain Delon) og hans fire brødre fra et landdistrikt i det sydlige Italien til Milano i nord i håbet om at opnå forbedrede livsvilkår. Det bliver en hård kamp for dem alle i den upersonlige storby. Handlingen udspiller sig især omkring den prostituerede Nadia (Annie Girardot), som både Rocco og hans bror Simone har et godt øje til. Luchino Visconti, en af ophavsmændene til den italienske neorealisme, har instrueret.

En Fellini-film ligner ikke nogen anden og da slet ikke den festlige Amarcord, der vandt en Oscar som årets bedste udenlandske film i 1974. Titlen betyder "jeg husker", og den fortæller om folk og fæ i Fellinis egen hjemby, Rimini, ved Adriaterhavskysten under fascismen. Federico Fellini satiriserer over sit ungdomsliv og beskriver dagliglivet i byen som et cirkus af sociale ritualer, ungdommelige lyster, mandlige fantasier og politiske udflugter.

Alkymisten er en navnløs figur der samler en gruppe forskellige mennesker som skal repræsentere planeterne i solsystemet. Målet er at få menneskerne til at smide deres jordiske baggage igennem en række mystiske ritualer. Derefter skal de rejse til det hellige bjerg for at vælte guderne der styrer universet.

Ville Hitler have fået succes i dag? Det spørgsmål stiller gymnasielæreren Rainer Wenger sig selv, og gennemfører et kontroversielt eksperiment i sin skoleklasse. Den hårde disciplin, han indfører, påvirker eleverne på en måde som ingen havde regnet med, og forsøgter udvikler sig til en ukontrollerbar bølge af vold, der når langt uden for klasseværelsets vægge. Dennis Gansels prisbelønnede film skildrer knivskarpt de dramatiske døgn frem til den uundgåelige opløsning - et eksperiment i ondskab, der ender med en katastrofe.

Den sadistiske mafioso Albert Spica køber en fransk restaurant, hvor han og gutterne spiser hver aften. Hans kone Georgina er godt træt af sin mand, så hun forlyster sig med Michael ude i køkkenet, mens manden mæsker sig. At de leger med ilden, er der ingen tvivl om ...

Det forbrændte lig af en ung kvinde bliver fundet på en strand, og umiddelbart peger alle spor i retning af, at hun var ombord på den færge, hvor en terrorbombe sprang kort tid forinden. Men agent Doug Carlin har en mærkelig fornemmelse af at have set kvinden før, og han begynder at grave i sagen. I hendes lejlighed på køleskabet finder han den kryptiske besked: Du kan redde hende.

Mens han venter på at få et nyt hjerte, tilbringer den dødsyge danser Pierre sin tid med at kigge ud over sit elskede Paris fra sin balkon - somme tider sammen med sin ustyrlige søster, en enlig mor til tre børn. De brudstykker af menneskers hverdag, de observerer fra balkonen, blomstrer ud til fortællinger om livet, kærligheden og den aldrig sovende by Paris.

Hot shot reporter Tom Merrick er i gang med research til en serie om århundredets største katastrofer. Skrivebordet er dækket af fotos, Titanic, Hindenburg, Orkanen Hugo. Pludselig stivner han. Samme skaldede mand er tilsyneladende overlever fra alle katastroferne. Derfor sætter han sig i det første fly til Washington og Smithsonian Instituttet, hvor de originale billeder opbevares. I flyet får han endnu et chok. Selvsamme skaldede mand sidder længere fremme! Det lykkedes Merrick at stjæle mandens taske. Her finder han en slags rejsebrochure med detaljerede beskrivelser af både kendte og endnu ikke indtrufne katastrofer ? bl.a. luftfarthistoriens værste ulykke, hvor to fyldte passagerfly kolliderer frontalt med hinanden.

Velkommen til Bates High School. Dagens lektion: Vær gode venner med Rachel Lang, for denne udstødte teenager har et heftigt temperament, der ikke kan kontrolleres! Rachel er gymnasiets nørd, som med et befinder sig midt i en ondsindet spøg udtænkt af flok lidt for smarte sportsidioter, og det bliver pludselig dødens farligt. Da politiet henter en af drengene ind til afhøring, mener hans holdkammerater, det er Rachel, der har sladret, og en lumsk plan om at ydmyge hende offentligt begynder at tage form. Men at komme på tværs af Rachel er værre end at lege med ilden, for når hendes temperament kommer i kog, udløses en sand krudttønde af raseri og giver hende adgang til overnaturlige kræfter, som kan forvandle en munter gymnasiefest til et vanvittigt inferno.

Steven er helt normal af statur. Derfor har han endnu ikke indviet kæresten Carol i en lille hemmelighed: mange i hans familie er dværge. Men det bliver han tvunget til, da Carol glædestrålende meddeler, at hun er gravid. Stevens første reaktion er at forlange en abort. Svaret er et rungende og indædt NEJ! Carol ønsker at føde sit barn – på trods af den store risiko for, at det kan blive en dværg. Som research går Carol i gang med at lære Stevens mindre familiemedlemmer at kende – bl. a. hans charmerede lille tvillingebror, Rolfe. Først bliver hun fascineret. Så bliver hun smask-hamrende-lyserød-sky forelsket. En ret stor udfordring, situationen taget i betragtning.