Dr. David Gale er en elsket familiefar, en principfast universitetsprofessor og en yderst respekteret modstander af dødsstraf. Alligevel ender han på dødsgangen anklaget for voldtægt og mordet på en af sine unge medaktivister Constance Harraway. Tre dage før Gales planlagte henrettelse indvilliger han i et eksklusivt interview med journalisten Elizabeth Bloom, kaldet Bitsey, som hun længe har forsøgt at få. Hurtigt opdager Bitsey, at denne opgave er langt vigtigere end først antaget, og hun sidder nu med Gales liv i sine hænder. På bekostning af sin egen sikkerhed kæmper Bitsey for at nå at stykke de mystiske begivenheder omkring Constance"s chokerende død sammen inden det er for sent

Kritikere og filmelskere strides stadig om denne Sam Peckinpah-films kunstneriske værdi, der vurderes som alt fra psykopatisk voldsorgie á la Straw Dogs til rendyrket filmisk mesterværk. Handlingen er kort: En mexicansk aristokrats datter er gravid, og faderen truer hende til at afsløre navnet på synderen, Alfredo Garcia. Herefter udlover han en million i kontanter til den, der kan bringe ham Alfredos afskårne hoved. Det sætter gang i eftersøgningen.

Det uforglemmelige venskab mellem to uforglemmelige mænd. Den spænding og terror, der findes i dagens Sydafrika, gengives stærkt i instruktøren Richard Attenboroughs overvældende historie om den sorte aktivist Stephen Biko og en liberal hvid avisredaktør, der sætter sit liv på spil for at bringe Bikos budskab ud i verden. Efter at have lært om apartheidpolitikkens rædsler gennem Bikos øjne, finder redaktøren Donald Woods ud af, at hans ven er blevet bragt i tavshed af politiet. Woods er fast besluttet på ikke at lade Bikos budskab ligge uhørt hen, og han begiver sig ud på en farefuld færd for at slippe ud af Sydafrika og bringe Bikos bemærkelsesværdige beretning om mod ud til verden. Denne fascinerende, sandfærdige historie er en gribende fortælling om mennesket ondskab og heltemod.

Burnett og Lowrey er to politibetjente der skal generobre for 100 millioner dollars stjålen heroin, ellers vil deres politistation blive nedlagt. I et kapløb med tiden forfølger de en forbryderkonge gennem Miami’s underverden i kugleregn og med slemme fyre i hælene. Et sexet vidne (Téa Leoni) kan identificere herointyvene. Hun ringer til politiet, men vil kun give sine oplysninger til Lowrey. Da han ikke er til stede, må Burnett udgive sig for at være ham....

Journalisten Fletch går ikke af vejen for en god forklædning i jagten på informationer til sine historier. På en sådan mission bliver han tilbudt en stor pose penge af Alan Stanwyk hvis Fletch vil myrde ham. Det synes rapporteren virker en smule underligt, så han begynder at efterforske Stanwyk og hans motiver.

Da jazzmusikeren Danny Parkers kone bliver myrdet, begynder han at drive rundt blandt Los Angeles pushere og narkomaner i et forsøg på at opklare, hvem der stod bag hans kones død.

I denne uofficielle 4'er i Police Story serien kaster martial arts mesteren Jackie Chan sig ud i en forrygende historie, hvor han for første gang kæmper for USA. Han skal hjælpe selveste CIA med at stoppe den russiske mafia fra at stjæle et atommissil. Det er, som altid, en sand fornøjelse at se Jackie Chan udfolde sig. Han mestrer alle udfordringer til lands, til vands og i luften - eller på 3 meter høje stylter! Et eksplosiv og hårdtslående actionbrag.

Da Raymold Avila bliver ansat i politiets Interne Affære retter han hurtigt søgelyset mod betjent Dennis Peck, der har en langt højere levestandart end han løn tillader. Det viser sig at Peck er en dødsensfarlig mand, der snor kvinderne om sin lillefinger og manipulerer med kollegaer og beviser.

Med Saw V er vi nået til det sidste, mest skræmmende og udfordrende kapitel i den blodige historie om Jigsaw og hans rædselsregime. Psykopaten og massemordernes intelligens og ondskab kender ingen grænser. Næsten alle, som har forsøgt at opklare mysteriet, er enten døde eller kommet slemt til skade. Politimanden Hoffman er den eneste, som kender Jigsaw's hemmelighed, og da han forsvinder, starter et helt nyt spil... Se hvordan historien ender... - og glæd dig til at blive skræmt på nye, udspekulerede måder.

Det ellers så festlige New Orleans danner pludselig rammen om et makabert fund. I et af byens springvand flyder en lokal gangster rundt. Og han er ikke alene druknet - han er brutalt myrdet. Politibetjent McSwain og hans partner stempler hurtigt episoden som et gement mafiamord, men den smukke kvindelige statsadvokat Anne Osborne finder ikke makkerparrets konklusion overbevisende. Osborne bliver hurtigt involveret i efterforskningen og endnu hurtigere i den tiltrækkende McSwain. Og når lidenskaben brænder, kan det til tider være svært at se klart for bare røg.

Distriktsadvokat Tom Logan er indstillet på et højere embede, i hvert fald indtil han bliver involveret med forsvarsadvokat Laura Kelly og hendes uforudsigelige klient Chelsea Deardon. Det lader til, at den mindste af Chelseas forbrydelser er tyveri af et meget værdifuldt maleri, men efterhånden som kvinderne overtaler Logan til at undersøge nærmere og til at skære nogle officielle hjørner af, begynder et meget mere uhyggeligt scenarie at dukke op.

Politiets nye FRAT enhed har ryddet effektivt op i gaderne. Men der hviskes i krogene: magtmisbrug, korruption... endda narkohandel. Det er disse rygter den unge journalist Josh Pollack er ved at undersøge. Hans chef, veteranen Moses Ashford, er ikke indstillet på at løbe risikoen ved at udfordre byens magtelite. I stedet fyrer han Pollack, men skifter mening, da et brutalt pas-dig-selv-overfald sender den unge journalist og dennes kæreste på hospitalet. Ashford og Pollack allierer sig med detektiv Levon Wallace for at afsløre forbryderne, der skjuler sig bag politiskilte. De ved, det er en livsfarlig opgave - og det bliver bekræftet, da deres eneste vidne koldblodigt bliver likvideret…