Den charmerende levemand Oskar Schindler ankommer til Polen i hælene på den sejrrige tyske hær. Han gør sig hurtigt venner med indflydelsesrige tyske officerer og benytter sine kontakter til at opbygge en succesrig forretning – baseret på tvangsudskrevne jødiske arbejdere. Midt i den brændende krig slår han pludselig øjnene op for alle grusomhederne og – den mindst sandsynlige person af alle – anvender hele sin formue, alle sine kontakter og sætter sit eget liv i fare for at frikøbe sine jødiske arbejdere og dermed redde 1100 menneskeliv fra gaskammeret...

Som ung, idealistisk britisk officer under Første Verdenskrig får T.E. Lawrence ordre på at rejse ind i ørkenen og tage kontakt til den arabiske stammeleder prins Feisal, som er briternes allierede. Snart bliver den gådefulde Lawrence en central figur i arabernes oprør mod den tyrkiske besættelsesmagt, og hans mod og dygtige lederskab gør ham til en nærmest legendarisk skikkelse.

Den unge komponist Mozart elsker at provokere sine omgivelser. Ingen kan tåle ham - men alle falder for hans musik. Også den veletablerede komponist Salieri, der er ude af sig selv af skinsyge over Mozart's succes. Der var Oscars i lange baner til Milos Forman's usædvanlige portræt af et geni.

På Jesu tid bliver den jødiske prins Ben-Hur udsat for falske anklager og sendt til galejerne, mens hans mor og søster kommer i fængsel. Under et søslag redder Ben-Hur kaptajnens liv og adopteres af ham som en søn. Årene går, og Ben-Hur bliver en dreven deltager i hestevæddeløb. Men trods sit nye liv har han ikke opgivet at finde sin familie og få hævn over arkitekterne bag anklagerne.

Slaven Spartacus trænes som gladiator, men det umenneskelige liv i træningslejren får ham og hans fæller til at gøre oprør. Og oprøret breder sig, så selveste det romerske kejserdømme begynder at mærke det.

Se, hvordan det hele begyndte, i dette første kapitel af X-MEN-sagaen. Inden Charles Xavier og Erik Lehnsherr blev Professor X og Magneto, var de to unge mænd, som opdagede deres kræfter for første gang. Før de blev fjender, var de bedste venner og samlede et elite-team af mutanter for at danne X-Men i et forsøg på et forhindre tredje verdenskrig!

Tidligere P.O.W. Jack Calgrove flytter Himmel og Jord for at blive genforenet med sine børn efter borgerkrigen. Efter at være vendt hjem opdager Jack, at hans kone på tragisk vis er død, og at hans børn, der formodes at være forældreløse, er på vej dybt ind i Vesten på et tog, der krydser fjendens linjer med den hensigt at blive anbragt i nye hjem. Calgrove og en anden soldat slår sig sammen med en flok indianske skarpretter og en frigivet slave, mens de forsøger at stoppe toget.