Efter at være blevet uretfærdigt anklaget for et tyveri falder en filmoperatør og håbefuld privatdetektiv i søvn under en forestilling, og drømmer sig ind i filmen, hvor han er mesterdetektiven Sherlock Jr., som skal finde de forsvundne perler og redde pigen fra hans rivals forbryderiske kløer.

Året er 1999, og der er borgerkrig i Sierra Leone. Fiskeren Solomon's drømme bliver knuste, da han bliver kidnappet og tvunget væk fra kone og barn for at arbejde i en diamantmine, der finansierer borgerkrigen.

Alle, der kæmpede under 2. Verdenskrig, har fået en mere eller mindre traumatisk oplevelse for livet. I "Den tynde røde linje" følger man både menige og officerers indbyrdes forhold, men også deres måder at komme igennem krigen på. En til tider på religiøs og filosofisk oplevelse.

Den spanske jesuitpræst Gabriel rejser ud i den sydamerikanske urskov for at omvende de indfødte. Her møder han også slavehandleren Rodrigo Mendoza, der slutter sig til Gabriels mission. Da Spanien sælger området til Portugal, er Mendoza og Gabriel pludseligt fanget i et farligt ingenmandsland

Filmatisering af Broadway-musicalen baseret på Alice Walkers litterære klassiker af samme navn fra 1982.

Ingrid myrder sin kæreste, arresteres og idømmes livsvarigt fængsel. Vidne til den nedtur er den 15-årige datter Astrid, som hentes af socialforsorgen, der anbringer hende i den ene plejefamilie efter den anden. Den ene plejemor er tidligere stripper, som nu prædiker Guds ord, der ikke falder i god jord hos Ingrid, når Astrid kommer på besøg i fængslet. Hver plejefamilie giver Astrid en prøve på en ny og anderledes livsform, og gradvis bliver hun i stand til at tage hånd om sit liv.

En ældre musiklærer, der giver klaverundervisning til fanger, finder et vidunderbarn i en ung indsat og vier sit liv til at udvikle talentet.

Blod orkidén er en sjælden blomst, der kan sikre evigt liv og rigdom til den medicinalvirksomhed, der finder den. En forskergruppe under ledelse af en hårdtslående lejesoldat bliver sendt dybt ind i Borneos jungle for at finde den sagnomspundne orkide. Ekspeditionen må kæmpe sig vej gennem brusende floder og slås mod giftige insekter, bidske krokodiller og blodtørstige hovedjægere – og så ved de endda ikke, at de bliver forfulgt af en endnu større fare – en flok giftige anakondaer, som er livsfarlige, 15 meter lange kødædende slanger, som vil gøre alt for at beskytte deres territorium, hvor blod orkidén vokser.

Tre universitetsstuderende fra New York rejser til en afsides del af Amazonas for at finde sandheden om kannibalisme blandt de lokale stammer. De løber på et par sadistiske narko-handlere, der begge er eftersøgt for mord, og som derfor gemmer sig i junglen, mens de udnytter de indfødte til at høste coca og grave efter smaragder. Da forbryderne mishandler og myrder nogle indfødte, bliver de alle udsat for grusom tortur og må lide en voldsom død, når kannibalerne straffer de indtrængende efter jungleloven...

Sheila Morris (Janet Agren) bliver kontaktet af professor Carter (Mel Ferrer), der leder efter Shielas søster, der har optaget en film med gruopvækkende ritualer. Filmen viser nogle voldsomme sekvenser med mennesker, der lader sig hænge op i kroge i ryggen, mens andre går på glødende kul, og det står klart for Sheila, at hendes søster er i store vanskeligheder. Sammen med eventyreren Mark Butler (Robert Kerman) rejser Sheila nu til Ny Guinea for at finde sin søster, og da holdet ankommer til junglen, må de sande, at de står overfor blodtørstige kannibaler og en bizar kult, der ledes af den psykopatiske Jonas (Ivan Rassimov).