Et kvindelig findes i en grøft i Gyunggi-provinsen i 1986. Hun er det første offer i en serie bestialske kvindemord. Det lokale politi arresterer en ung mand, som de lokker til at tilstå. Men detektiven Tae-yoon fra Seoul vil efterforske sagen ordentligt. Instruktøren af Parasite leger også her med genrer og sociale skel. Baseret på en sand historie.

Tidligere politibetjent Joong-ho er blevet fyret og ernærer sig nu på den anden side af loven som alfons. Problemerne hober sig op for ham, efter at nogle af hans piger er stukket af uden at betale deres gæld. Under sin søgen efter dem lægger han mærke til, at alle besøgte den samme kunde, inden de forsvandt. Joong-ho aner uråd og begynder at snuse rundt. Dette bliver optakten til en intensiv, blodig og skræmmende jagt. The Chaser er en knivskarp thriller, som har fået ros af både kritikere og publikum. Filmen er baseret på virkelige hændelser. Mellem 2003 og 2004 blev enogtyve personer myrdet af den ukendte Yoo Young-Chul, ofrene var først og fremmest prostituerede og massagepiger.

Overklassefyren Charles Van Doren ved tilsyneladende alt. I Quiz Show efter Quiz Show muler han med imponerende paratviden og den ene nørdede fessertype efter den anden. Van Doren får efterhånden stjernestatus, men så begynder advokaten Dick Goodwin at efterforske sagen. Er der virkelig tale om intelligensens svar på supermand - eller stikker der noget andet under?

I 1970'ernes Los Angeles tvinges den kiksede privatdetektiv Holland March og den professionelle bølle Jackson Healy til at samarbejde for at finde en ung kvinde og efterforske en pornostjernes død. Med stor iver og en hel del held udreder de en chokerende sammensværgelse, som strækker sig til byens øverste magthavere.

I Los Angeles' kriminelle miljø følger vi en bande af succesfulde bankrøvere og den eliteenhed, som prøver at fange dem. Personernes veje mødes på kryds og tværs, mens planerne om et tilsyneladende umuligt kup mod Federal Reserve Bank tager form. ”Den of Thieves” er lige dele spændingsmættet actionfilm og psykologisk drama og giver den klassiske formel med politi og røvere et tiltrængt boost, hvor linjen mellem de gode og onde er udvisket.

Rusty Sabich går op i sit job som offentlig anklager med liv og sjæl. På hjemmefronten mangler livet til gengæld gnist, så Rusty er et nemt offer for den labre Carolyn Polhemus der er med på den værste. En dag bliver Carolyn fundet voldtaget og myrdet og sporene leder alle mod Rusty, der pludselig må se sig selv som anklaget.

Wilson er en sej englænder, der har tilbragt det meste af sit liv bag tremmer. En dag får han pludselig besked om, at hans datter Jennifer er død. Hans egen søgen efter sandheden bringer ham til USA, hvor han sammen med vennen Ed indleder sin egen private efterforskning. Snart er han oppe mod de hårdeste bøller i Los Angeles og mod den tvivlsomme rigmand Terry Valentine. Alle begår de den samme fejl: De glemmer, at Wilson er englænder. Og langt sejere end de troede...

En tidligere jæger bliver involveret i en dødligt spil af katten efter musen, da han og den lokale sheriff efterforsker et brutal mord. Mordet kan måske have forbindelse til hans datter som blev kidnappet år tilbage

Thrilleren "Taking Lives" bygger på en roman af den engelske forfatter Michael Pye. FBIagenten Grace Vanderbilt kaldes til Canada for at hjælpe politiet i Montreal med jagten på en ung seriemorder. På sin færd gennem USA påtager seriemorderen ofrenes identitet efter at have slået dem ihjel.

Kriminalinspektør Rizzo er på sporet af nogle heroinsmuglere, som muligvis også står bag bortførelsen af en professor. Han er nemlig guld værd, fordi han har fundet en usædvanlig metode til påvisning af olie i undergrunden. Alle spor fører til Egypten, så Rizzo og hans lille ven Bobo samt en kollega rejser til Egypten for at opklare sagen. Rizzo er kendt for sine håndfaste argumenter over for forbrydere, og denne film er også fuld af fantastiske slagsmål.