FBI-meddeleren William O'Neal infiltrerer Illinois Black Panther Party for at overvåge den karismatiske leder Fred Hampton. Som garvet tyv udfordrer O'Neal skæbnen ved både at manipulere sine kammerater og sin kontaktperson, specialagent Roy Mitchell. Hamptons politiske indflydelse vokser, samtidig med at han forelsker sig med Deborah Johnson, der også tilhører bevægelsen. O'Neal udkæmper en indre kamp. Er han på de godes side? Eller skal han knække Hampton og The Panthers, som FBI-chefen J. Edgar Hoover kræver?

Han sad fængslet i 27 år for sin heroiske kamp mod apartheid. Og hvad gør Nelson Mandela efter, han bliver valgt til præsident i Sydafrika? Han søger ikke hævn, men tilgiver sine undertrykkere og finder håb om national sammenhold på et utænkeligt sted: rugbybanen. Clint Eastwood (National Board of Reviews valg af 2009's Bedste Instruktør) instruerer denne stærkt opløftende film om et hold - og et folk, der inspireres til storhed. Morgan Freeman (NBR's Pris for Bedste Mandlige Skuespiller samt Oscar nomineret for Bedste Mandlige hovedrolle) potrætterer troværdigt Mandela, der beder rugbylandsholdets anfører Pienaar, spillet af Matt Damon (Oscar nomineret for Bedste Mandlige Birolle), og hans 'underdog' hold om at præstere det umulige og vinde Verdensmesterskabet. Ét hold, ét land. Sportens universelle sprog er aldrig blevet brugt på sådan en gribende måde som i Eastwoods Invictus.

En episk beretning om Henry V, der efter at have lagt ungdommens udskejelser bag sig nu fremstår som en målbevidst regent. Han har vist sit værd såvel som aktiv soldat som gennem sine lederevner, og det er lykkedes ham at forene de stridende fraktioner i den engelske hær. Efter en knusende sejr over den enorme franske overmagt i slaget ved Agincourt gør Henry kur til Prinsesse Katarina, da de officielt bliver trolovede som led i fredsaftalen.

John Connolly og James 'Whitey' Bulger vokser op sammen i Boston. Da de mødes igen i 1970'erne, er Whitey den mest frygtede gangsterboss i Massachusetts irske mafia, og Connolly er FBI-agent, der rydder op i underverdenen. For at udradere en rivaliserende mafiafamilie går Whitey med til at blive meddeler for FBI. Men Whitey misbruger aftalen til at gå amok i mord og bestikkelse.

I 1822 får otte livstidsdømte fanger held til at flygte ind i den fjendtlige vildmark, som kaldes "Porten til Helvedet". Kun en af dem vender levende tilbage, med en historie der får det til at løbe koldt ned ad ryggen endnu i dag. Van Diemen's Land er en grusom skildring af, hvor langt et menneske kan gå for sin egen overlevelse. Aldrig tidligere er menneskehedens mørke sider blevet skildret så kompromisløst og brutalt realistisk.