Nicholas Van Orton, en selvoptaget finansmand og multimillionær, bor alene i sit enorme slægtspalads i San Francisco. På sin 48 års fødselsdag forvandles hans liv til et mareridt. Broderen Conrad giver ham et gavekort fra en virksomhed, som producerer spil. Nicholas tøver med at anvende gaven, men lader sig overtale, og han indser snart, at dét han har sat i gang, ikke kan stoppes. Nicholas' virkelighed styres nu af spillets regler. En klovnedukke giver ham nøglen til den farlige leg, hvor betingelsen er, at der ikke stilles spørgsmål til, hvad det går ud på.
Filminstruktøren Michael Moore går igen i kødet på magthaverne i USA. Denne gang i en film om det amerikanske sundhedssystem, der ikke ser for godt ud i forhold til lande som England, Frankrig og Cuba. Flere end 900 lobbyister får deres navn i både tabloidaviser og den meget velrenommerede ’The Washington Post i forbindelsen med premieren. Og det er ikke for det gode deres navn bliver nævnt. Instruktøren Michael Moore inviterer de registrerede lobbyister til gratis at se hans seneste film ’SiCKO’, der er et angreb på netop deres arbejde. Moore risikerer, at SiCKO bliver forbudt i USA - fordi en lille del af den, er optaget på Cuba, hvilket af nogen opfattes som en overtrædelse af den amerikanske embargo mod øen.
"Der findes en følelse, som er stærkere end styrken til at dræbe, og det er den, som lader et liv leve." Med dette citat indledes dette storslående eventyr om bjørneungen Youk, som lever lykkeligt med sin mor i de majestætiske bjerge, da tragedien sker. Et stenskred dræber moderen, så Youk må klare sig selv. Han møder en gigantisk skamskudt grizzly bjørn, som først ikke vil vide af Youk, men da de hører ekkoet af geværskud og hundeglam, flygter de, og deres venskab begynder og fordybes senere. Et venskab både til hinanden og til livet, så stærkt at det kan besejre døden. Den oscar belønnede gigant instruktør Jean-Jaques Annaud (Syv År I Tibet, I Rosens Navn) forberedte sin film i hele 6 år. Hver sene krævede måneders træning for de tolv bjørne, som delte hovedrollerne. Resultatet blev en form for film, som aldrig er lavet tidligere - eller senere. Den indspillede utrolige 1,5 mia kroner verden over, og var længe den største filmsucces i fransk filmhistorie.
Den tretten år gamle Amy mister sin mor ved en bilulykke. Sammen med sin far flytter hun nu til en gård i Ontario, i Canada, og livet der bliver noget anderledes og vanskeligt.
Da Tom Farrell bliver hentet til Washington som assistent for forsvarsminister Brice, opsøger han straks Susan Atwell for at forvandle det, der var en kort affære til noget mere varigt. Hvad han ikke ved, er, at Susan er hans ny chefs elskerinde, og kort efter får han sin første større opgave: En mordsag, hvor alle spor peger på ham selv.
Efter faderen er havnet i fængsel og moderen er død, må deres søn selv opfostre lillesøsteren samtidig med hans lovende basketball-karriere tager fart. Han er nr. 1 blandt landets High School-spillere og splittes nu mellem to valg: At fortsætte studierne eller begynde at spille i NBA. Faderen prøveløslades midlertidigt i en uge med løftet om en forkortet straf - hvis det vel og mærke lykkes for ham, at overtale sin søn til at skrive under på at spille for guvernørens hold. Igen mødes far og søn i et opgør, mere intensivt end noget, der nogensinde før er foregået på banen. Sønnen hader sin far over alt andet. Det var nemlig ham der myrdede moderen...
FBI-agent Warren er et typisk bymenneske. Ikke desto mindre forfølger han uden tøven en naturglad massemorder, der er undsluppet ud i ødemarken på trekking. Stifinderen Jonathan slutter sig til Warren. Ikke bare ved han en del mere om overlevelse end Warren, det er også hans kæreste der leder vandregruppen, som den skrupelløse morder er en del af.
Pludselig dukker en stor varebil op, som ud af den blå luft, og forsøger at tvinge dem af vejen. I yderste øjeblik genvinder Darry kontrollen over bilen. Rystet holder de en pause, men dade kører videre, får de øje på van’en parkeret ved en ældgammel kirkeruin. Lynhurtigt vender Darry bilen, men varevognen er som sunket i jorden. Da de inspicerer ruinen, opdager de en rørledning, der fører ned i jorden. Trish holder fast i hans fødder mens han undersøger røret, men pludselig smutter hendes hænder og han begynder at glide. Rutchebaneturen stopper brat i en hvælving. Gulvet er dækket med lig. Nøgne, maltrakterede kroppe. Nogle med manglende lemmer. Andre flænset og nødtørftigt lappet sammen igen…
Tre kvinder, Jane, Robin og Holly ender af forskellige personlige grunde i den samme bil på de amerikanske landeveje. Jane, lesbisk musiker, har fået nok af New York, og vil prøve lykken i L.A. Hendes veninde Holly, forlader sin narkoman-kæreste Nick, og tager med ud i det blå. Robin er den hvide overklassepige, som tilsyneladende ikke har noget mål med sin rejse. Da Nick findes død i sit hjem, begynder turen at ligne en flugt. Men det er ikke det eneste problem den lille flok har.
Hvis man vil have et rigtigt politisk “party”, er der kun en mand, der er vild og sjov nok til at more sig hele vejen til Det Hvide Hus. Det er Chris Rock, og han er parat til at rocke og rulle! Da Washington får desperat brug for en præsidentkandidat nogle få uger inden valget, vil de være sikre på, at han taber. De vælger Mays Gilliam (Chris Rock), en ukendt lokalpolitiker fra et nedslidt boligområde, til at være deres marionet. Men hvis Mays skal stille op, vil han også more sig! Han får sin bror Mitch (Bernie Mac), som er en hård negl, som sin makker og sætter gang i valgkampagnen. Nu er Gilliam på vej opad i meningsmålingerne og på vej til at skrive historie. Komikeren Chris Rock har skrevet, instrueret og spiller hovedrollen i denne komediesucces fra Capitol Hill, der viser, at den undervurderede kan blive velanset, og at det er smaddersjovt at sidde med magten i Washington.