Tre indianske brødre får hver tildelt et totemdyr. Oprørske Kenai bliver rimelig skuffet over at få bjørnen, der blandt andet har kærligheden som egenskab. Da Kenai prøver at dræbe en bjørn, bliver hans broder dræbt. Som straf forvandler guderne Kenai selv til en bjørn. Og nu er det ham, der er den jagede.
Kenais barndomsven Nita, står foran sit livs udfordring, da hun skal giftes med jægeren Atka. Men De Store Ånder har andre planer med hende. Den magiske amulet hun bærer, har nemlig forbundet hendes sjæl med Kenai, så for at hun kan gifte sig, skal de først bryde de stærke bånd til hinanden. Men der er bare ét lille problem: Kenai er en bjørn! Sammen tager de af sted for at lede efter svar fra fortiden, og for at finde ud af hvad der engang førte dem sammen… Igen møder vi elgene Rod og Stub, men vi møder også de nye elgdamer Anja og Katja, og så selvfølgelig Koda, vildmarkens frækkeste bjørn!
'Three Kings' er historien om tre eventyrlystne, amerikanske soldater i Irak i tiden omkring Golfkrigens afslutning. Et kort, der tilsyneladende fortæller om en stor mængde gemt guld, får dem til at beslutte sig for ikke at vende hjem med det samme; i stedet begiver de sig ud på en rejse, der fører til højst uventede opdagelser og oplevelser. En rejse, der ændrer deres liv og syn på samme...
En fummelfingret odontolog, der med nød og næppe får sin eksamen og tager til Det Vilde Vesten for at gøre gavn. Han bliver involveret med nogle våbensælgere og indianere og møder en meget smuk falskspiller.
Indianeren Navajo Joe, den eneste mand, der er i live, da den lovløse Marvin Duncan og hans bande angriber Joes by. Naturligvis sværger Navajo Joe hævn. Han rider til den nærmeste by for at samle en bande, men der er ikke rigtig nogen, der har lyst til at rode sig ind i den konflikt. Så må han jo bare tage hævn ene mand!
Sheriffen Blueberry sørger for både fred og retfærdighed i sin lille landsby. Da lejemorderen Wally Blount, den tyske svindler Prosit og deres bande kommer til byen for at lede efter en gammel skat, der ligger i indianernes område i bjergene, er freden imidlertid forbi. Blount er nemlig også manden, der engang myrdede Blueberrys kæreste. Det endelige opgør mellem Blueberry og Blount synes derfor uundgåeligt.
Agent Marshall Lawson mister sit team af professionelle soldater i et koldblodigt og tilsyneladende tilfældigt sammenstød. Han påtager sig jobbet at efterforske de mystiske omstændigheder omkring den brutale nedslagtning, og det fører til opdagelsen af en operationsstyrke, CTX Majestic, der er så hemmelig, at militæret nu ønsker Marshall elimineret. Bag det hele står en gruppe korrupte militærfolk, som har slået sig på narkohandel.