Den nyuddannede betjent Billy Costigan voksede op med kriminalitet. Det gør ham til den perfekte muldvarp til at infiltrere byens mafia, styret af bossen Frank Costello. Det er Billys opgave at vinde Costellos tillid og hjælpe sine foresatte med at fængsle Costello. Imens har specialdetektiv Colin Sullivan fået alles tillid. Ingen ved, at han er Costellos muldvarp i politiet. De fordækte liv, der krydser hinanden og kolliderer, er den eksplosive kerne i den meget roste The Departed.

Casey er alene hjemme. Hun er ved at gøre klar til popcorn og en god gyser på video. Telefonen ringer - en fremmed mandestemme, han har fået forkert nummer. Kort efter ringer telefonen igen; den samme mand, nu vil han undskylde at han ringede "forkert" før. Telefonen ringer for tredje gang. Nu vil han bare snakke. De snakker om favoritgysere, popcorn og kærester - altsammen meget uskyldigt, lige indtil han siger: "Du fortalte mig aldrig dit navn". "Hvorfor vil du vide hvad jeg hedder", spørger Casey. "Jeg vil vide, hvem det er jeg kigger på".... Verdens mest uhyggelige gyserfilm er netop startet.

Max Cady har afsonet 14 år for en brutal vodtægt. I fængslet har han udvilet sig til en rendyrket og jernhård psykopat, som er fast besluttet på at få hævn over den advokat, som fik ham dømt. For advokat Bowden er Cady et ubehageligt spøgelse fra fortiden, og hans tilværelse forvandles til et mareridt. Han er ikke i stand til alene at beskytte sin kone og sin datter, og hyrer derfor en privatdetektiv til at stoppe Cady. Men så bryder helvede for alvor løs. Et helvede som leder til Cape Fear... Den perfekte ramme om den umenneskelige fuldbyrdelse af Max Cadys Hævntogt

I løbet af én nat rammes hele jordens befolkning af en uforklarlig og dødelig virus – men ingen dør helt! Levende døde, drevet af en umættelig sult efter friskt kød, jagter nu de få tilbageblevne. En lille gruppe overlevende søger tilflugt i et af det 20’ende århundredes fæstninger - et forladt indkøbscenter. En stadigt voksende hær af zombier kæmper utrætteligt for at komme ind i centret, og de overlevende må nu både kæmpe mod zombierne, hinanden og deres egen frygt i håb om at forblive i live, eller vigtigere endnu, at forblive mennesker!

Efter krigen vender Susanne hjem fra en kz-lejr til et Berlin i ruiner og finder sin lejlighed beboet af den alkoholiserede Hans Mertens. Langsomt spirer en forelskelse hos dem begge, og alt tegner lyst, indtil Mertens opdager, at hans gamle kaptajn, som beordrede grusomme masseeksekutioner i Polen unden krigen, lever i bedste velgående.

Riggs og Murtaugh er på sporet af den tidligere politimand Jack Travis i en sag om stjålne våben, mens de forsøger at ryste den stadig lige utålelige Leo Getz af sig. Mens Murtaugh ser frem til sin snarlige pension, forsøger Riggs at holde op med at ryge, skyde fumlegængere og gøre indtryk på en kvindelig betjent, som er umulig at imponere. Dertil skal han bruge en pakke hundekiks og en lille håndfuld skudsår.

Nazi-zombier møder kommunist-zombier i det norske højland! Der er ikke sparet på noget som helst i Tommy Wirkolas længe ventede fortsættelse til splatterkomedien 'Død Snø'. Det er større, det er vildere, det er sjovere, og det er satans underholdende.

Gyseren 'Scream 2' er en direkte fortsættelse af 'Scream'. Neve Cambell, Courteney Cox og David Arquette er tilbage i hovedrollerne som henholdsvis Sidney Prescott, Gale Weathers og Dewey Riley, og så er der kommet helt nye kræfter til i form af Tori Spelling og Jada Pinkett.

En degraderet politibetjent, der er tilknyttet en opkaldsafsender, er i konflikt, når han modtager et telefonopkald fra en kidnappet kvinde.

Branaghs berømte udgave af Mary Shelley's Frankenstein er tro mod originalen og fortæller historien om den unge dr. Frankensteins besættelse af døden, hvilket får ham til at skabe liv. Men hans skabning, skabt af fangers kroppe og en videnskabsmands hjerne, er afskyelig. Og da skabningen indser, at den aldrig vil blive accepteret af menneskene, søger den hævn over dr. Frankenstein og hans familie.

Der er mere Blade end Tarkovskij over alle tiders største russiske biografsucces, en hæsblæsende, visuelt medrivende vampyr-horror-fantasy-action-thriller om kampen mellem lysets og mørkets magter, der udspiller sig fra 1400-tallet til vore dages Moskva. Den evige strid mellem det gode og det onde blev ellers neutraliseret for 1000 år siden - og freden er siden blevet overvåget af Lysets og Mørkets Vogtere, der vogter på hinanden - men balancen er ved at blive forrykket, og spændingen mellem godt og ondt gnistrer igen og truer med at bryde ud i lys lue! Den ambitiøse, originale og enormt veldrejede film er baseret på en bestseller-romanserie af Sergei Lukyanenko, og den vakte så stor begejstring i Hollywood, at de to næste film i trilogien allerede er på vej med amerikanske penge i ryggen.

I denne fængslende spændingsmættede psykologiske thriller forsvinder en ung kvinde på mystisk vis, hvilket sender hendes kæreste ud i en årelang søgen efter hende. End ikke hans nye kærlighed Rita (Nancy Travis) kan afholde ham fra denne vedvarende besættelse. Alt imens den beregnende psykopat (Jeff Bridges), som kidnappede Jeffs kæreste, forfølger ham, fører han ham til syvene og sidst skridt for skridt ad samme vej, som førte til den oprindelige forbrydelse. For at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete, må Jeff lægge sit liv i hænderne på denne bedrageriske fremmede.

Pigen Marty flytter sammen med sin familie ind på en militærbase, hvor hendes far skal undersøge nogle miljøproblemer. Problemerne viser sig dog at være langt større en først antaget for en gruppe klamme rumvæsner, dræber basen personel, når de sover og overtager deres identitet. Snart ved Marty ikke hvem hun kan stole på.

En energisk videnskabsmand bor med sin kone og datter i Afrika. Udover at bruge sin tid på at forsyne de lokale med medicin og behandling, har han også haft tid til at bygge et hus i smukke omgivelser og fyldt den omgivende dal med over 150 vilde løver, tigere, pantere og et par elefanter. Mennesker og dyr lever her sammen i fred og ro, men en dag begynder det hele at gå grueligt galt.

Andrew Braddock skyller i land på en tropisk ø et sted i Stillehavet. Braddock bliver tilset af lægen Moreau, der virker venlig nok, men naturligvis gemmer han på en grusom hemmelighed. Omkring på øen findes en masse mærkelige væsner, og da Braddock graver i sagen, går det op for ham, at der er tale om Moreaus mere eller mindre heldige eksperimenter.